Af - 16/05-16 21:06; Opdateret: 16/05-16 21:16

19-årige Frida efter DF-kampagne: Gi' mig Danmark tilbage19-årige Frida efter DF-kampagne: Gi' mig Danmark tilbage

En ny kampagne fra Dansk Folkeparti vækker røre hos flere danskere, her i blandt 19-årige Frida fra Aalborg, der har lavet en video som modsvar.

Se 19-årige Frida Stiil Vium's video herover. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Vores Danmark - der er så meget, vi skal passe på.

Sådan lyder sloganet på Dansk Folkepartis kampagne, der lige nu er at finde overalt på busstoppesteder, billbords og busser rundt omkring i Danmark.

Se DF's kampagne nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: DF om sociale mål: Hellere se på brugen end flere penge

Men det er ikke alle, der er optimistiske omkring budskabet, som Dansk Folkeparti kommer med på kampagnebilledet, der viser flere generationer smilende etniske danskere, som skal symbolisere, hvad Danmark er.

En af dem, der har følt sig stødt over kampagnen, er 19-årige Frida Stiil Vium fra Aalborg.

- Jeg fik simpelthen nok af den skræmmekampagne, der har kørt det sidste stykke tid. Jeg mener ikke, at det hjælper verden noget, at vi går rundt og frygter hinanden, lyder det fra den unge nordjyde, der nu har sendt en video ud til danskerne.

Se Fridas video øverst i artiklen.

- Vi burde derimod vise mere forståelse og gå mere ind i globalt samarbejde, så vi alle kunne få det godt. I sidste ende deler vi alle samme jord, og det er vores allesammens ansvar at passe på den og hinanden, siger hun.

19-årige Frida fra Aalborg har lavet en video, som et modsvar på DF's kampagne 'Vores Danmark - der er så meget, vi skal passe på'. Foto: Privat

LÆS OGSÅ: DF efterlyser mere opmærksomhed på mænd i krise

Men det er ikke kun 19-årige Frida fra Aalborg, der har reageret på kampagnen. I Aarhus er Birgit Bjerre og hendes mand gået sammen med taxachaufføren Hamit om at lave deres egen version af kampagne-billedet.

- Vi er blevet meget provokeret af, at DF tror, at de kan tage ejerskab over, hvad Danmark er. De siger, 'det er vores Danmark' og samtidig er det en ret homogen masse, der er på billedet, siger Birgit Bjerre på 46 år, der beskriver Dansk Folkepartis kampagne som ekskluderende propaganda.

Det er en opfordring til at sige, at det er vores flag og vores land - alle os der er på billedet. Der er ikke noget parti, der skal tage patent på at sige, hvad Danmark er.

Ideen om at lave en ny version af billedet, kom da Birgit og hendes mand kørte med Hamit i taxa fredag aften, hvor de flere gange så kampagnen. Og her blev de alle tre enige om, at det ikke var et Danmark, nogen af dem kendte.

- Og så blev vi enige om at lave en ny version, som vi så lavede i går i et fotostudie, fortæller Birgit Bjerre.

Til venstre på billedet ses Birgit, hendes mand og deres elleveårige søn. Hamit står bagerst til venstre med hans familie, samt der er venner og bekendte, som også havde lyst til at være med. Se den nye version af DFs kampagne herunder.


Foto: Jens Peter Engedal.

Birgit Bjerre tror, at de har ramt en ventil hos rigtig mange danskere, fordi de har følt sig frustreret over at se DFs kampagne.

- Jeg håber, det kan være med til at bringe noget varme ind i en rigtig ubehagelig følelse, som mange mennesker har, når de ser Dansk Folkepartis kampagne.

Også Alex Ferlini fra København har lavet sin egen version af DF's kampagnebillede.

Herunder kan du se den DF-kampagne, som lige nu er at finde rundt om i Danmark:

LÆS OGSÅ: DF siger blankt nej til at sløjfe grøn check

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress