Af Ritzau - 08/07-15 18:12

Kraftigt blæsevejr rammer Danmark i morgenKraftigt blæsevejr rammer Danmark i morgen

Det gælder om at få spændt bardunerne, måske sat en ekstra pløk i forteltet på campingpladsen og rykket havetrampolinen i sikkerhed inden et kraftigt blæsevejr for årstiden rammer Danmark allerede fra i nat. Det oplyser TV 2 VEJRET.

storybild

Stormbillede fra 2013. (Billede: Polfoto)

Blæsevejret stammer fra et ret kraftigt lavtryk lige nord for Danmark og ligger onsdag eftermiddag i Nordsøen ud for den norske kyst.

- Det rammer Vestkysten allerede fra i nat med hård vind hård kuling og vindstød op nær stormstyrke, og så breder den kraftige blæst sig til især den sydlige og vestlige del af landet i løbet af torsdagen, siger Danny Høgsholt, meteorolog ved TV 2 VEJRET.

LÆS OGSÅ: Hedebølge er slut: Afløses af bistert og køligere vejr

LÆS OGSÅ: Svedigt weekendvejr kan slutte af med kold dukkert

Blæsevejr af kulingstyrke med stormstød er ikke som sådan usædvanligt i Danmark, hvis det da ikke lige var fordi, at vi skrev juli måned.

- Der er rigtig mange mennesker i sommerhusområderne og på campingpladserne her i sommerferien, som jo typisk ligger nær kysterne. Og dér skal man altså forberede sig på et vejr i morgen, som ligner noget vi normalt har i oktober, siger Danny Høgsholt.

Blæsevejret ventes først for alvor at løje af i løbet af fredag formiddag.
Ud over den strenge blæst vil der også komme regn og byger og temperaturen vil kun ligge på 12-16 grader. Sommervarme, som den vi havde i weekenden, kan meteorologerne ikke spore i prognoserne de næste en til to uger.

LÆS OGSÅ: Videre! Wozniacki klasker drilsk tjekke

LÆS OGSÅ: Hede Snapchat-øjeblikke fra Roskilde Festival

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress