Af - 25/09-15 20:07

Kun halvt så mange testes for drugrapeKun halvt så mange testes for drugrape

Siden politikredse selv overtog de tekniske undersøgelser i 2013 er antallet af ofre, der sendes til test for stoffer halveret. 25-30 ofre ser hvert år ud til at være drugrapet

storybild

Politiet har skåret voldsomt ned for test for drugrape, fortæller Retskemisk Institut. (Billede: Polfoto)

Mandag blev en 36-årig mand fra Glostrup tiltalt for at have bedøvet en 20-årig kvinde i Hedehusene og derefter voldtage hende.

Ifølge Retsmedicinsk Institut i København sender politiet i dag langt færre potentielle ofre til test for drugrape, hvor man tjekker hår og blod for bedøvende stoffer. Indtil 2013 modtog de hvert år godt 100 sager til test fra hele landet.

- Antallet af sager, hvor politiet beder om udførelse af retskemiske analyser er ca. halveret i det seneste års tid, siger professor Kristian Linnet, der tilføjer, at i “halvdelen heraf var der mistanke om drug-rape.”

LÆS OGSÅ: Endnu en voldtægt anmeldt i Nordjylland: Voldtaget i kælderskakt

25-30 ofre havde altså i 2013 bedøvende midler i blodet - retskemikerene kunne dog ikke svare på om offeret selv havde taget stofferne.

- I dag er vi blevet så avancerede, at vi kan teste op til flere hundrede stoffer ved forskellige metoder, siger han

Tidligere testede man kun i blod, hvor man kun kunne se stofferne et døgn. Ofte var stofferne væk, når en pige møde mødte op og sagde, at hun var blevet voldtaget.

Siden 2010 har man også kunnet teste hår, hvor man kan se stofferne en hel måned efter.

I 2012 viste en studie fra retsmedicinske institut i Aarhus, at der kun var foregået drugrape i fire ud af 20 sager, hvor offeret mente hun eller han var udsat for drugrape.

- Vi kunne se, at den store synder var alkohol. Umiddelbart er det meget sjældent, at vi får sendt sager til analyse. Måske nogle gange om året, siger vicestatsobducent, Ole Ingemann Hansen, der er på instituttet i Aarhus.

Ifølge leder Hanne Baden Nielsen fra Center for Voldtægtsofre, så har politiet sparet på de dyre undersøgelser.

- Politiet sender langt færre til test efter, at de nu selv skal betale ud af deres budgetter. Man kan derfor sætte spørgsmål ved deres efterforskning, siger hun.

Ifølge de nyeste årsrapport fra voldtægtscentrene i Aarhus og København, så har 115 ofre på et år henvendt sig med mistanke om drugrape. Bare i København er tallet for ofre, der føler de har været udsat for drugrape tredoblet på fem år.

LÆS OGSÅ: Politiet opgiver sag om nordjysk gruppevoldtægt

Rigspolitiets kommunikationsmedarbejder bekræfter, at politikredsene i 2013 overtog budgettet for tekniske undersøgelser fra Rigspolitiet.

- Men det er ikke vores vurdering, at kredsene sparer på test i voldtægtssager, siger Thomas Kristensen, der dog siger, at man vil følge området.

På egen krop

Jeg sad i baren og drak et par drinks med fyren. Måske bare to, da jeg pludseligt følte mig vildt sløv. Jeg boede tæt på stedet, og han tilbød mig at følge mig hjem. Det næste jeg husker er, at jeg vågnede midt i det hele, hvor jeg prøvede at slå ham væk, men han holdt mig bare fast.

Det fortæller Nina Rosenstand.

Ifølge hende selv blev hun udsat for en drugrape som 20-årig af en bekendt. Sagen er aldrig anmeldt.

LÆS OGSÅ: Stripklub: Tre mænd sigtet for drugrape på to kvinder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress