Af - 02/06-15 12:03; Opdateret: 02/06-15 12:40

BULLSHIT-barometer: Pressen er skyld i Venstres dårlige startBULLSHIT-barometer: Pressen er skyld i Venstres dårlige start

Thorning og rød blok bliver hyldet, mens Venstre bliver hængt ud, fordi pressen gerne vil have spænding i valgkampen, mener Venstrepolitikere. Er det bullshit?

storybild

(Billede: Polfoto)

Det er i høj grad pressens skyld, at rød blok har indhentet blå bloks forspring i meningsmålingerne. De kritiske historier handler kun om Venstre, mens Thorning og co. bliver hyldet.

Sådan lyder det fra en række Venstre-politikere i Politiken.

- Den måde, som pressen har ageret på i de første dage af valgkampen, har udelukkende handlet om at stille et meget kritisk lys på Venstre, mens statsministeren har fået frit løb. Statsministeren har gået og delt blomster ud, mens pressen samtidig har valgt at stille sig utroligt kritisk op i forhold til Venstre, siger Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt til Politiken.

LÆS OGSÅ: BULLSHIT-barometer: 'Nulvækst kommer ikke til at ske!'

Folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt (V) er enig:

- De seneste tre måneder har det hele jo handlet om, at Helle er på vej op, og hvilken fremragende kampagne hun fører. Det ville også være trist at lave avis, hvis det var sådan, at de borgerlige var foran med fem procentpoint – så var der ikke noget at tale om.

Har Venstrepolitikerne ret i deres kritik af pressen, eller er det bullshit?

LÆS OGSÅ: MX-kamphaner: Vi elsker at slås

Metroxpress' politiske kommentator, Henrik Qvortrups, vurdering af udsagnet:

- Jeg synes, det er en omgang bullshit. Det er en bekvem forklaringsmodel for politikere, at det er pressens skyld, når det går dårligt. Men hør nu her: Det er jo ikke medierne, der har haft førergreb på Lars Løkke her i starten af valgkampen og fået ham til at komme med tre eksempler, som skulle bevise Venstres politik, der ikke holdt vand. Selvfølgelig skal medierne sætte kritisk fokus på det, siger Henrik Qvortrup, som samtidig peger på, at der også er blevet sat kritisk fokus på rød blok og Helle Thorning-Schmidt (S):

- Prøv bare at tænk på hele diskussionen om de 12 minutter under sidste valgkamp. Den sag blev jo voldsomt eksponeret. Og jeg er helt sikker på, at der også bliver sat kritisk lys på Socialdemokraterne i det omfang, de spiller ud med noget politik, som ikke hænger sammen, siger Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: BULLSHIT-barometer: Er Løkke ikke i politik for karrierens skyld?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress