Af Agnete Finnemann Scheel - 05/12-15 08:25

Slået dig til julefrokosten? Så er der ingen hjælp at henteSlået dig til julefrokosten? Så er der ingen hjælp at hente

Når du skal til julefrokost, kan det være en god idé at holde ved gelænderet på trapper. Det sker nemlig jævnligt, at ansatte falder, når de fester med kollegerne.

storybild

(Billede: Polfoto/Nissen Mads)

Selskabet Gjensidige Forsikring får hvert år anmeldelser om uheld under julefrokoster. Nogle af dem sker på trapper. Andre indtræffer på dansegulvet. Men i de fleste tilfælde dækker arbejdsgiverens lovpligtige ulykkesforsikring, skriver Fagbladet 3F.

Det gør den stadig, selv om daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) på et tidspunkt talte om, at julefrokoster ikke skulle være omfattet.

Arbejdsskadestyrelsen oplyser, at der ikke er blevet fremsat noget lovforslag. Derfor gælder de hidtidige regler uændret.

Ansattes egen private ulykkesforsikring udbetaler også erstatning i en række situationer. Men der kan være undtagelser i den generelle dækning. Det kan være ved grov kådhed og uansvarlighed.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Chefen skal ikke gå tidligere til julefrokosten

- Dans på bordet, vild leg og slåskampe er ikke en del af det normale program under en julefrokost. Derfor er det måske ikke dækket af arbejdsgiverens forsikring, siger koncerndirektør Kim Rud-Petersen fra Gjensidige Forsikring til Fagbladet 3F.

En ny analyse viser, at hver femte dansker ikke selv har en privat ulykkesforsikring. Det er Gjensidige Forsikring og Nykredit Forsikring, der har fået Gallup til at undersøge, hvor mange der har tegnet.

Men de, der ikke har deres egen ulykkesforsikring, kan glæde sig over, at arbejdsgiverens forsikring dækker både på det daglige arbejde og under julefrokosten. Arbejdsskadestyrelsen har tidligere flere gange slået fast, at firmafester også er omfattet.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du ikke have sex med din kvinde inden julefrokosten

Dækningen slutter bare, når selve julefrokosten er forbi. Tager nogle ansatte derefter ud i byen for at fortsætte, så er det på egen risiko.

Arbejdsskadestyrelsen har for nogle år siden anerkendt et brækket haleben under en julefrokost som en arbejdsskade. En medarbejder gled i noget øl, der var spildt på gulvet. Julefrokosten var arrangeret af firmaets personaleforening, og virksomhedens ledelse deltog i hele arrangementet.

Til gengæld har en anden person fået afslag på erstatning efter at have brækket foden under en julefrokost. Hun snublede på vej ned af en trappe. Men det skete, efter den ”officielle” del var forbi, og efter arbejdsgiveren var gået hjem.

LÆS OGSÅ: Makaber kampagne skal forhindre spritulykker efter julefrokosten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress