Af Marc Nicholas Thygesen - 10/07-15 09:43; Opdateret: 10/07-15 10:11

Forbrugerpriser viser tegn på stigende inflationForbrugerpriser viser tegn på stigende inflation

Voksende forbrugerpriser vidner om, at inflationen nu er på et højere niveau end det seneste år.

storybild

(Billede: Polfoto/ÅNDAHL TORBEN)

De danske forbrugere betalte i gennemsnit 0,7 procent mere for deres varer og ydelser i juni i forhold til samme måned sidste år, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Huspriserne er steget 5,4 procent på et år

Renses tallene for energi og ikke-forarbejdede fødevarer er stigningen på 1,2 procent, og dette tal bruges typisk som indikator på den underliggende inflation i samfundet.

- Dermed befinder den underliggende inflationstakt sig fortsat på et højt niveau set i forhold til det seneste år, konstaterer Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Beskæftigelsen stiger for syvende kvartal i træk

De justerede forbrugerpriser faldt under 1,0 procent i starten af 2014 og kom først tilbage til samme niveau i starten af i år.

Det samlede forbrugerprisindeks holdes dog nede af fjernvarme, fyringsolie og benzin, som har trukket stigningen ned med 0,44 procentpoint.

LÆS OGSÅ: Flere er kommet på kontanthjælp det seneste år

Blandt andre varegrupper trækker kategorien "uddannelse" niveauet op med en stigning 2,8 procent på grund af stigende priser på privat skolegang.

Møbler og boligudstyr er også blevet dyrere, mens teletjenester og tøj er blevet billigere.

Den seneste måned har stigende priser på grøntsager betydet, at priserne i kategorien fødevarer og ikke-alkoholiske drikke er vokset 0,7 procent.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress