Af - 27/07-16 19:58; Opdateret: 27/07-16 20:10

TV: Legesyg delfin overrasker danske drenge i LillebæltTV: Legesyg delfin overrasker danske drenge i Lillebælt

To teenagere måtte gnide sig i øjnene, da en delfin pludselig svømmede op på siden af deres båd i Lillebælt ved Fredericia lystbådehavn.

Nicolai Østergaard Christensen og Simon Dyg Krogh oplevede onsdag noget, som ikke ret mange andre sejlere får lov til i danske farvande.

Under en sejltur ud af Fredericia lystbådehavn fik de to 16-årige drenge, som var ude at sejle med Simons familie, pludselig følgeskab af en halvanden meter lang gæst med grå rygfinne.

En legesyg delfin havde fået færten af deres båd og ville lige se nærmere på den og dem ombrod.

16-årige Simon Dyg Krogh var hurtig med kameraet, da en delfin pludselig dukkede op ved siden af deres båd i Lillebælt onsdag.

Den uventede gæst dukkede ud af det blå op på bådens venstreside og svømmede ved siden af skibet i en godt stykke tid.

- Den fulgte os cirka en kilometer, imens vi sejlede med en god fart. Den lå lige bag os og svømmede ud til siden nogle få gange og sprang op af vandet, siger Nicolai Østergaard Christensen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Sjovt: Gravid kvinde blev photobombet af dette særlige dyr

Delfinen så ud til at være alene, men så samtidig ud til at hygge sig ved siden af båden. Det samme gjorde drengene:

- Det var en helt unik oplevelse, og det er ikke noget, vi glemmer lige foreløbig, fortæller Nicolai.

Delfiner er sjældne i Danmark, men dukker op med jævne mellemrum. Senest i maj måned besøgte tre delfiner Nyborg, hvor de brugte havnen som legeplads.

LÆS OGSÅ: Sjælden delfin-baby dræbt af badegæster, der ville klappe den

LÆS OGSÅ: Fanget på skjult kamera: Anmeldt for sex med delfin

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress