Af Ritzau - 19/05-16 01:16

Kommunalarbejdere kommer 22-årigt knivoffer til undsætningKommunalarbejdere kommer 22-årigt knivoffer til undsætning

En ung mand blev stukket flere gange med kniv, men formåede at køre fra gerningsstedet i sin bil.

storybild

22-årig mand blev stukket mellem fire og seks gange i overkroppen. Arkivfoto (Billede: Free/Colourbox)

En 22-årig mand er onsdag aften blevet stukket flere gange i overkroppen med kniv i København.

Omstændighederne omkring knivstikkeriet er indtil videre uklare, men vidner har fortalt til politiet, at manden skulle være blevet stukket under et gruppeskænderi.

Den unge mand ønsker ikke at fortælle politiet, hvad der præcist er sket.

- Den forurettede kommer kørende i sin bil ved krydset ved Frederikssundsvej og Nordre Fasanvej. Han stopper ved nogle kommunalarbejdere og beder dem ringe efter en ambulance, fortæller Kenneth Jensen, der er central efterforskningsleder hos Københavns Politi.

- Han er blevet stukket et sted mellem fire og seks gange i torso og i ryggen og befinder sig på hospitalet, siger han videre.

Mandens tilstand betegnes af lægerne som stabil.

Politiet mener at have fundet frem til et gerningssted på Magistervej - nogle få minutters kørsel fra det sted, hvor den tilskadekomne stoppede i sin bil.

- Vi har fundet blod og glasskår fra en knust bilrude derude, og der var også en knust rude i mandens bil, oplyser Kenneth Jensen.

Ingen personer er blevet anholdt i sagen, og der er heller ikke blevet fundet noget gerningsvåben. Politiet er i gang med at lave undersøgelser på gerningsstedet og tale med vidner.

- Vi har talt med nogle få vidner, som fortæller, at der har været en gruppe, som var oppe at toppes, siger Kenneth Jensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress