11/11-15 12:52

7500 har søgt asyl på to måneder7500 har søgt asyl på to måneder

Omkring 7500 personer har søgt asyl i Danmark på to måneder. Det er halvdelen af hele sidste år.

storybild

Arkivfoto (Billede: Bering David)

Alene i løbet af de seneste to måneder har i omegnen af 7500 personer søgt asyl i Danmark.

Det svarer til halvdelen af antallet for hele 2014, der ellers slog rekord med næsten 15.000 asylansøgere - et tal, som fik det daværende oppositionsparti Venstre til at tordne mod den forrige regering for at bære ansvaret for den voldsomme stigning i asyltilstrømningen.

Men i dette efterår er antallet af asylansøgere eskaleret yderligere. Det fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde onsdag i Statsministeriet:

- Siden 5.-6. september, hvor denne her situation eksploderede, skønner vi, at der er indrejst over 56.000 mennesker. Og tallet er måske lavt sat, startede statsministeren.

- I den første lange periode var det en forsvindende lille del, der søgte asyl i Danmark. Men der er i omegnen af 7500 af dem, der har valgt at søge asyl i Danmark, sagde Lars Løkke Rasmussen og fortsatte:

- Der er en stigende tendens, og det tror jeg er et spejlbillede på, at andre lande også handler, og derfor må vi tage yderligere skridt.

I ugevis har integrationsminister Inger Støjberg (V) forhandlet med de øvrige partier i den blå blok om en pakke med udlændingestramninger, blandt andet en omtrentlig halvering af ydelser til folk, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv af de seneste otte år.

Men det er nu overhalet af virkeligheden, må man forstå på statsministeren:

- Det, vi har lagt på bordet over hos integrationsministeren er ikke tilstrækkeligt, pointerede Lars Løkke, der derfor bebuder en ny pakke med stramninger på området, som fremlægges fredag.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer Løkkes asylstramninger til at se ud

LÆS OGSÅ: Thulesen om Løkkes nye asylstramninger: Endelig!

LÆS OGSÅ: Løkke vil stramme asylreglerne fire steder

LÆS OGSÅ: Så mange regions-bosser tjener mere end statsministeren

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress