Af Ritzau - 17/08-16 14:48; Opdateret: 17/08-16 17:16

Mand fængslet for drabsforsøg og voldtægt mod kondiløberMand fængslet for drabsforsøg og voldtægt mod kondiløber

En 38-årig kvinde fik en snor om halsen og blev voldtaget, da hun var ude at løbe. Nu er 29-årig fængslet.

storybild

En storstilet efterforskning har ført til anholdelsen af en 29-årig mand i sagen om det brutale overfald på en kondiløber i København (arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox)

En kvindelig kondiløber blev fundet forslået i et buskads, ni timer efter at hun blev overfaldet, fik revet sit tøj i stykker og voldtaget ved Sporsløjfen 10 på Østerbro i København.

En 29-årig mand er onsdag i et grundlovsforhør i Dommervagten varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg og voldtægt mod kvinden.

Den 38-årige kvinde var ude at løbe en tur, da hun tidligt tirsdag morgen blev overfaldet og voldtaget.

Natten til onsdag blev en 29-årig mand anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.

Den anholdte er bredskuldret, klædt i blå klæder fra Københavns Fængsel og har et flettet, flerfarvet armbånd om det ene håndled. Mens sigtelsen bliver læst højt, sidder han helt stille og lytter til sin grønlandske tolk.

Han nægter sig skyldig i forsøg på manddrab og voldtægt af særlig farlig karakter, oplyser hans forsvarer, Niels Anker Rasmussen, under grundlovsforhøret.

- Jeg kan oplyse, at min klient nægter sig skyldig og i dag ikke ønsker at svare på spørgsmål, siger forsvareren.

Han valgte dog ikke at kære fængslingen til Østre Landsret.

Tidligt tirsdag morgen forlod offeret hjemmet for at løbe sig en tur, men hun kom ikke tilbage.

Ifølge politiets sigtelse blev hun tvunget ind i et buskads ved Sporsløjfen 10 på Østerbro, hvor hun blev slået i ansigtet og i baghovedet.

Gerningsmanden forsøgte også at kvæle hende, formentlig med en snor. Det gjorde, at kvinden fik en blødning i hovedet og mistede bevidstheden, fremgår det af sigtelsen.

Hun blev derefter voldtaget og efterladt bevidstløs i buskadset.

Først om eftermiddagen blev den ilde tilredte kvinde fundet. Hendes puls var meget lav, og umiddelbart var hun i livsfare, har politiet oplyst.

Den 29-årige mand blev pågrebet efter en intens efterforskning natten til onsdag. Anholdelsen skete lidt efter klokken tre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress