Af Ritzau - 20/11-16 11:54; Opdateret: 20/11-16 17:41

Kvinde slap fra kvælertag og spark uden alvorlige skaderKvinde slap fra kvælertag og spark uden alvorlige skader

49-årig mand fra Odense tog kvælertag på kvindelig bekendt og truede hende. Nu er han sigtet for drabsforsøg.

storybild

En kvinde blev lørdag aften overfaldet i sit hjem af en bekendt, der var på besøg. Hun fik vristet sig fri og tilkaldt politiet. Manden er nu sigtet for drabsforsøg. Arkivfoto. (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

En 49-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at han lørdag blev sigtet for drabsforsøg på en kvinde i Fredericia.

Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge sigtelsen tog han kvælertag på den 59-årige kvinde i hendes hjem.

Kvinden blev undersøgt af læger, og hun er sluppet fra overfaldet uden alvorlige skader.

Manden var ifølge politiet på besøg hjemme hos kvinden på Nyvej i Fredericia, da han på et tidspunkt blev sur og overfaldt hende. Han tog kvælertag på hende og tildelte hende flere slag og spark.

Det lykkedes kvinden at vriste sig fri og få tilkaldt politiet, der kort før midnat lørdag anholdt manden.

Den 49-årige mand er fra Odense.

Vagtchef Hans Hoffensetz ved ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen, eller om kendelsen om varetægtsfængslingen er blevet kæret til landsretten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress