22/06-15 18:22

SF's gruppeledelse fortsætter efter valgetSF's gruppeledelse fortsætter efter valget

Pia Olsen Dyhr vil fortsat være politisk ordfører og også gruppeformand Jonas Dahl fortsætter på posten.

storybild

(Billede: Polfoto)

SF's syv mand store folketingsgruppe har fundet frem til den ledelse, der skal tegne partiet på Christiansborg den kommende tid.

Formand Pia Olsen Dyhr fortsætter som politisk ordfører, og også gruppeformand Jonas Dahl fortsætter, mens Lisbeth Bech Poulsen bliver gruppesekretær.

Ud over de tre fik SF valgt tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen, Karsten Hønge, der slog den tidligere partiformand Annette Vilhelmsen på Fyn, og to folketingsdebutanter, Trine Torp og Jakob Mark, valgt i henholdsvis Nordsjællands og Sjællands Storkreds.

Pia Olsen Dyhr fik mere end 9500 personlige stemmer, hvilket betød, at hun slog den ellers højt profilerede partifælle Özlem Cekic, der ligesom formanden stillede op i København.

Partiets generelle tilbagegang betød nemlig, at der kun blev et SF-mandat i storkredsen mod tre ved valget i 2011. Og her rakte Cekic' mere end 6500 stemmer altså ikke.

Hun måtte tværtimod se sig henvist til en andenplads på listen over de kandidater med flest personlige stemmer, der ikke opnåede valg, kun overgået af Venstremanden Hans Christian Thorning.

LÆS OGSÅ: Alternativet brager ind i Folketinget

LÆS OGSÅ: Olsen Dyhr: Valgresultat ser ikke prangende ud

LÆS OGSÅ: Jonas Dahl om SF-nedtur: Min formand er trådt i karakter

LÆS OGSÅ: SF til S: Penge bør gå til velfærd - ikke skattelettelser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress