Af - 08/01-16 04:04

Halvdelen af danske unge dropper debat på sociale medier: Tonen er for hårdHalvdelen af danske unge dropper debat på sociale medier: Tonen er for hård

16-årige Petrine Eriksen fra Rødovre holder sig helt fra debatten på sociale medier på grund af den hårde tone. Det er hun langt fra ene om.

Bildstrecke im Grossformat »

Svinere og skældsord på sociale medier får mange danske unge til at melde sig ud af debatten, viser nye tal.

En ny undersøgelse, lavet af Epinion for Dansk Ungdoms Fællesråd, viser, at 56,5 procent af danske unge mellem 16 og 26 år gemmer tastaturet væk og holder deres meninger for sig selv af frygt for reaktionerne på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Bilka-anmelder: - Jeg har modtaget dødstrusler

En af dem er 16-årige Petrine Eriksen fra Rødovre. Hun er vant til, at mange ting foregår på sociale medier, men hun deltager aldrig i debatter på for eksempel Facebook.

- Jeg har set, at det er gået galt for de personer, der blander sig. Det gider jeg ikke risikere, fortæller hun til metroxpress.

Den høje andel af de unge, der melder dig ud af debatten, kommer ikke bag på formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær.

LÆS OGSÅ: Joachim B. efter nytårshærværk: Det kan være ok at stikke en flad

- Jeg er desværre ikke overrasket. Jeg oplever selv, at tonen er for hård. Saglige diskussioner på de sociale medier ender ofte med, at debattørerne står i hvert sit ringhjørne, siger han.

Petrine Eriksen har aldrig selv oplevet, at folk har skrevet hadefulde kommentarer til hende, men hun oplever tit, at folk bliver mere frygtløse, når de kommenterer på sociale medier.

LÆS OGSÅ: 17-årige Mohamad: - Facebook-debat fik mig fyret fra Bilka

- Det er ikke rigtige debatter. Det er konflikter, hvor folk kan skrive, hvad de vil. Selvfølgelig skal man forvente, at man får kommentarer, men jeg oplever, at du kan være ret sikker på, at der kommer hadefulde kommentarer, siger hun.

- Folk tænker måske ikke over, at det er en rigtig person, der sidder i den anden ende, når de skriver. De skriver bare det, de tænker, fordi de ikke møder personen i virkeligheden. Måske får de mere mod, fordi de kan gemme sig bag en skærm, gætter Petrine Eriksen.

LÆS OGSÅ: DEBAT: Må man lyve når man får en dårlig julegave?

I stedet holder den unge pige sig til at debattere med folk ansigt til ansigt.

- Hvis det er et vigtigt emne, så ville jeg have det bedre med at debattere med folk i virkeligheden.

Ifølge Kasper Sand Kjær er det et problem, at så stor en del af de unge melder sig helt ud, fordi en stor del af den demokratiske debat i dag foregår på sociale medier.

LÆS OGSÅ: Censur mod disse danske nøgenbilleder vækker vrede i England

- Hver ny generation skal lære demokratiet og selv finde vejen ind i debatten. Jeg tør ikke gætte på, hvad det kommer til at betyde for demokratiet, at tonen er så hård, at folk helt melder sig ud, siger Kasper Sand Kjær.

Han opfordrer derfor politikere og medier til at flytte debatten væk fra de sociale medier.

- Den store løsning er, at vi erkender, at vi skal kommunikere med hinanden på en ordentlig måde. Og at vi ikke giver sociale medier så meget magt i den offentlige debat.

LÆS OGSÅ: TV: Kan du se, hvorfor folk vil have taget denne reklame af nettet?

LÆS OGSÅ: Fremtidsforsker: - Sådan bruger vi sociale medier i 2016

LÆS OGSÅ: Op til 10 gange så dyrt som normalt: Folk raser over Uber på nytårsaften

LÆS OGSÅ: Stylist deler før- og efterbilleder: Derfor skal du ikke stole på sociale medier

LÆS OGSÅ: Psykolog: Facebook får unge til at skade sig selv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress