Af - 22/06-16 14:14; Opdateret: 22/06-16 14:24

Ahmad om sit livs sværeste beslutning: Derfor forlod jeg mine tre børn i JordanAhmad om sit livs sværeste beslutning: Derfor forlod jeg mine tre børn i Jordan

Desperation, chikane og fattigdom var årsagen til, at 41-årige Ahmad Bouidani blev enig med sin kone om, at han skulle rejse alene mod Europa i håb om at finde et bedre liv til familien. Nu sidder han i Danmark, og de er fortsat fanget i Jordan. To år efter.

- Hvis vi ikke var desperate, så var jeg slet ikke kommet til Danmark. Jeg kom til Danmark af desperation og fattigdom.

Ordene kommer fra Ahmad Ali Bouidani, som er syrisk flygtning med opholdstilladelse i Danmark. I snart to år har han ventet på at få familiesammenføring, men de danske myndigheder stiller krav, som familien rent fysisk ikke kan imødekomme. Selvom de gerne vil. Læs hvorfor her:

LÆS OGSÅ: Fanget i Jordan på grund af DNA-test: Savner du os ikke, far?

Ahmad fortæller til metroxpress, hvad der lå til grund for, at han den 18. september 2014 besluttede sig for at forlade sin kone og deres tre børn tilbage i Jordan, efter de sammen igennem et år havde flygtet fra hjemmet i Homs i Syrien tilbage i 2012.

En flugt, der betød, at de måtte bosætte sig flere forskellige steder i i det borkrigshærgede land, før de kom til Jordan og først blev indlogeret i en flygtningelejr og sidenhen i en bolig, som de blev placeret i af FN.

Livet i Jordan viste sig dog hurtigt at være uden perspektiver for familien, som derfor traf den svære beslutning om at lade sig skille.

- Vi ville helst have blevet i Jordan, fordi det er tættere på Syrien, men vi ville væk på grund af den diskrimination, vi oplevede. Vi var ikke velkomne. Jeg kunne heller ikke få arbejde. De ville ikke ansætte mig nogen steder, siger Ahmad, som det lykkedes at få udstedt et pas, hvorimod hans kone og børn ikke kunne få nogen rejselegitimation.

- Så vi blev enige om, at jeg skulle af sted alene, siger Ahmad, som aldrig havde forestillet sig, at han ville sidde her to år senere uden sin familie.

- Vi regnede med, at det ville tage lige under et halvt år.

Ahmads kone, Maisaa, med deres tre børn, Sondous, Seif og Hala. Foto: Nanna Emilie Damsgaard

LÆS METROXPRESS' FEATURE OM FAMILIENS SAG, SOM AF FØRENDE EKSPERTER FÅR VOLDSOM KRITIK OG KALDES PÅ KANT MED KONVENTIONERNE.

Ahmad forklarer, at de i første omgang ikke havde besluttet, hvor han præcis skulle tage hen.

- I fjernsynet så vi alle flygtningestrømmene, hvor folk rejste til Europa. Europa er godt, de tager godt imod os, kunne vi se. Det gav os håb om en bedre tilværelse, siger han til metroxpress, som møder ham i en murermestervilla på en fredsommelig villavej i Gentofte nord for København, hvor han sammen med en række andre flygtninge er blevet indlogeret.

LÆS OGSÅ: Hastelov vedtaget: 8-årige børn skal integrationsvurderes

Fra Jordan flygtede han gennem Tunesien og Libyen. Efter cirka en måned kom han til Italien, og herfra satte han kursen mod Nordeuropa.

- Jo tættere jeg kom på Europa, jo mere hørte jeg, hvad andre gjorde. Men jeg besluttede mig for Danmark eller Tyskland. Især på grund af mulighederne for at få et arbejde inden for mit felt, siger Amhad, der arbejdede på en tøjfabrik i Syrien.

At der nu er gået knap to år, siden han sidst så sine børn, gør ubeskrivelig ondt på ham.

- Det er meget svært, for jeg kan ikke rejse ind i Jordan, og de kan ikke rejse ud. Så det virker håbløst. Det er rigtig svært, siger Ahmad.

Soundous, Seif og Hala har ikke set deres far i snart to år, siden han forlod dem i Jordan for at finde et bedre liv til dem i Europa.

LÆS OGSÅ: Støjbergs nye strammerhastværk får skarp kritik

LÆS OGSÅ: S trodser rød kritik og støtter Støjbergs hastestramninger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress