Af - 21/04-15 11:53; Opdateret: 21/04-15 13:11

Ryd forsiden: Nikita Klæstrup smider kludene i dansk magasinRyd forsiden: Nikita Klæstrup smider kludene i dansk magasin

Den konservative babe, Nikita Klæstrup, kommer til at pryde forsiden på dansk herreblad.

Bildstrecke im Grossformat »

Sådan har hun optrådt tidligere.

Den 20-årige konservative Nikita Klæstrup er tidligere gået verden rundt med sine billeder, og nu smider hun tøjet på det danske mandemagasin M!

Bladet kommer på gaden torsdag, hvor man altså kan se den 20-årige i mere eller mindre afklædt udgave. Klæstrup har tidligere droppet solide hints om, at hun var på vej med en række professionelle billeder.

Hos M! kan man allerede se to billeder af den topløse politiker. Ifølge forsidepigen er der dog bedre ting i vente.

- Det er ikke engang mine yndlingsbilleder, så hvis man vil se dem, så bliver man nødt til at købe bladet på torsdag, siger Nikita Klæstrup til metroxpress.

Hun afviser dog, at der kommer til at være tale om frit udsyn. Det mest vovede billede i M!s serie er uden bh og med siden til.

Den 20-årige politiker skriver selv om sin oplevelse med det afklædte photoshoot på sin nye blog.

- Forsiden af M! virkede som en spændende mulighed for mig. Så jeg ville ikke sige nej til den af frygt for hvad andre måtte sige. Dagen efter mit M!-shoot lavede jeg et interview med Berlingske og blev bedt om at skrive en kommentar for dem omkring Viborg-mappen og det er sådan jeg gerne vil leve mit liv. Jeg vil kunne få taget forsidebilleder den ene dag og udtale mig om politiske emner til seriøse nyhedsmedier den næste.

- Jeg vil gerne vise, at man ikke behøver at vælge mellem et pænt ydre og et intelligent indre. De to ting er på ingen måder modsætninger! Jeg håber, at jeg kan være med til at være en positiv rollemodel, som nedbryder nogle af de stereotyper, vi møder i vores samfund, skriver den 20-årige på sin nye blog.

LÆS OGSÅ: Nikita vil give sine 10.000 nye følgere en velkomst-selfie

Den konservative babe breakede nyheden om de afklædte billeder i en dugfrisk videohilsen.

- Jeg tænkte, at jeg lige ville vise jer forsiden, lyder det fra Nikita Klæstrup i en video, der blev delt på M!s Facebook-side kort før middag tirsdag.

Så lykkedes det os at få Nikita Klæstrup på forsiden af det nye M!, der er ude på torsdag.

Posted by M! on Tuesday, 21 April 2015

Der var tidligere spekulationer om, at den kønne politiker havde været i kontakt med amerikanske Playboy. Sådan forholder det sig dog ikke i første omgang.

- Jeg er stadig ikke blevet kontaktet af Playboy, men jeg skal snart have taget nogle billeder af Alexander Fleming, der er min absolutte yndlingsfotograf. Det glæder jeg mig til, siger Nikita Klæstrup efter offentliggørelsen til metroxpress.

Den veldrejede konservative vil dog ikke ud med, hvor billederne skal bruges, men du kan se tidligere eksempler på den verdensberømte fotografs arbejder på hans website her.

Nikita Klæstrup har tidligere teaset for magasinbillederne, og i den forbindelse sagde den unge politiker til metroxpress.

- Jeg var også i tvivl i starten, men så slog det mig, at den eneste grund til, at jeg overvejede, om jeg skulle få dem taget, det var, at jeg var nervøs for andres reaktion. Og det er jo hyklerisk, når jeg altid har stået fast på, at man skal gøre, som man har lyst til og ikke lade sig diktere af andre.

Men verden fungerer jo, som den gør. Er du ikke bange for, at det kan bide dig i røven på et senere tidspunkt?
- Nej, for jeg er meget åben om, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg har fået taget de her billeder, og jeg skammer mig heller ikke over det.

Bladet er som sagt på gaden torsdag.

LÆS OGSÅ: Hele verden går amok over danske Nikita og hendes kjole

LÆS OGSÅ: BLOG: Hvornår lærer vi vores sønner at respektere kvinder?

LÆS OGSÅ: Ekspert: Brystbillede kan styrke KU-politikers profil

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress