Af Marc Nicholas Thygesen - 06/05-15 13:13; Opdateret: 06/05-15 13:43

Industrien glæder sig over et digitalt marked i EUIndustrien glæder sig over et digitalt marked i EU

Et digitalt indre marked i EU skal blandt andet give europæerne bedre adgang til varer på internettet.

storybild

(Billede: Dansk Industri)

EU-Kommissionens strategi til et indre digitalt marked, som bliver præsenteret onsdag i Bruxelles, får en varm velkomst fra flere sider i industrien.

Et sådan marked vil nemlig skabe vækst i Europa, lyder det fra Dansk Erhverv.

- Her er store penge på spil, og det er helt rigtigt af kommissionen at sætte internettet i centrum af udviklingen.

- Der er igen tvivl om, at EU kan være med til at løfte niveauet, hvilket i sidste ende betyder et større marked og flere muligheder for vores medlemsvirksomheder, siger Janus Sandsgaard, digitaliseringschef i Dansk Erhverv.

LÆS OGSÅ: TV: Frastødende eller fascinerende? Hvad er det her?

Dansk Industri glæder sig også over kommissionens initiativ og påpeger, at "kun otte ud af verdens 100 højteknologiske virksomheder i dag har deres hovedkvarter i Europa".

- EU har med lanceringen af sin digitale indre markeds strategi nu muligheden for at skabe rammerne for en ny industriel revolution og få genstartet væksten i store dele af Europa, siger branchedirektør i Dansk Industri på området for it, tele, elektronik og kommunikation, Adam Lebech, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Så mange træer skal der til for at printe samtlige sider på internettet

Målet med strategien er at sikre, at EU's indre marked også fungerer i den digitale verden. I dag er der nemlig ifølge kommissionen for mange barrierer for, at handel med varer og serviceydelser kan flyde frit.

Strategien bygger på tre søjler, som blandt andet skal sikre bedre adgang for forbrugere og virksomheder til varer og service på nettet.

LÆS OGSÅ: Sjove billeder! DERFOR skal man aldrig spørge om hjælp til photoshop på internettet

Generaldirektøren i interesseorganisationen Businesseurope, Markus Beyrer, ser kommissionens udspil som Europas mulighed for at genvinde konkurrenceevnen.

- Vi har ikke råd til at være bagud i det globale kapløb, siger han i en pressemeddelelse.

EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) understreger også vigtigheden af at udnytte de muligheder, som en digitaliseret verden giver. Men hun udtrykker bekymring for, at arbejdet med databeskyttelse ikke er særlig langt.

- For hvis kommissionens visioner skal blive til virkelighed, så kræver det virkelig en stramning af databeskyttelsen for europæerne, siger hun i en skriftlig kommentar.

Kommissionen forventer, at en fuld udnyttelse af det digitale indre marked kan skabe ny vækst til en værdi af over 3000 milliarder kroner samt skabe hundredtusinder af nye arbejdspladser.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress