Af Ritzau - 19/05-16 22:35; Opdateret: 19/05-16 23:08

Politisk aftale om Naturpakken er klarPolitisk aftale om Naturpakken er klar

Naturpakken er forhandlet færdig mellem regeringen, DF, LA og K. Fredag bliver resultatet præsenteret.

storybild

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) præsenterer fredag en såkaldt Naturpakke på et pressemøde. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen)

Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om den såkaldte Naturpakke.

Aftalen præsenteres på et pressemøde fredag morgen, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og miljøordførerne fra de tre partier præsenterer aftalen i fællesskab klokken 8.

Det vides endnu ikke, hvad indholdet af aftalen er. Det offentliggøres først på pressemødet.

Aftalen om Naturpakken er den foreløbige kulmination på det langstrakte forløb, der startede med den omdiskuterede Landbrugspakke, som blev gennemført af de samme fire partier.

Daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) blev i den forbindelse beskyldt for at pynte på tallene om pakkens miljøpåvirkning. Det fik de Konservative til i sidste ende at vælte hende som minister.

Pakken blev dog vedtaget kort efter - med de Konservatives stemmer.

I stedet krævede partiet politiske indrømmelser i forbindelse med forhandlingerne om netop Naturpakken, der altså præsenteres fredag.

Det var især den øgede kvælstofudledning, som Landbrugspakken ville medføre, der skulle vejes op for.

I april beskrev de Konservatives miljø- og klimaordfører, Mette Abildgaard, at hun forventede store ting af Naturpakken.

- Jeg forventer, at ministeren fremlægger et udspil, som kompenserer en del af den ekstra udledning af kvælstof, der kommer.

- Og jeg forventer, at der bliver tilført nye penge til naturpakken, så det ikke bliver taget ud af den eksisterende ramme på 89 millioner kroner, sagde hun.

Senest er Landbrugspakken kommet i modvind, efter EU-Kommissionen i et brev til miljø- og fødevareministeren påpegede, at pakken kunne være i strid med hele tre forskellige EU-direktiver.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress