Af - 19/09-15 13:11

Flere kvinder får strubekræft af oralsexFlere kvinder får strubekræft af oralsex

Norske kvinder får i stigende grad konstateret kræft i halsregionen. Synderen er oralsex.

Bildstrecke im Grossformat »

Tidligere var det tobak og alkohol, der gav norske kvinder kræft i mund og hals.

Men en helt anden årsag til HPV-forårsaget kræft vinder hastigt frem i vores naboland, skriver kk.no.

- Årsagen til at der generelt er mere HPV i befolkningen er, at flere har mere avanceret sex og mere oralsex, siger overlæge ved Universitetssykehuset i Tromsø, Sveinung Wergeland Sørbye, om tal fra Kræftregistret, der viser, at 50 procent flere norske kvinder får kræft i mund og hals end tilfældet var for 20 år siden.

LÆS OGSÅ: Læge advarer mod denne type kræft: Kys er værre end rygning

Da der går længe, fra du smittes til kræften viser sig, er forekomsten størst blandt de ældre.

- Den største stigning finder vi hos dem over 50 år, siger Tom Børge Johannesen, overlæge ved Registerafdelingen i Kræftregistret.

Sørbye uddyber:

- Tidligere var det hovedsageligt forårsaget af højt tobak- og alkoholforbrug, men et svensk studie viser, at mellem 80 og 90 procent af alle kræfttilfælde i mund og hals i dag skyldes HPV-virusset, siger han.

LÆS OGSÅ: Pia K. om Yahyas blowjob-rygte: - Keep on dreaming

Herhjemme får flere og flere også diagnosticeret en HPV-forårsaget kræft i mundhulen - specielt i mandlerne. Her er det særligt mænd, der bonger ud, og læge og ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin, Pernille Lasse, har tidligere over for dr.dk angivet vores sexvaner som den store synder.

- Der er det især antallet af forskellige seksualpartnere, men specielt også oralsex, som man har en mistanke om, øger risikoen, sagde hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress