Af Ritzau - 04/10-16 10:36; Opdateret: 04/10-16 12:45

Morten Helveg om Se og Hør-sagen: Som at have indbrudMorten Helveg om Se og Hør-sagen: Som at have indbrud

Den radikale EU-parlamentariker var tirsdag indkaldt som vidne i sagen om Se og Hørs overvågning af kendte.

storybild

Tirsdag vidnede Morten Helveg Petersen (R) i den såkaldte Se og Hør-sag ved Retten i Glostrup. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Morten Helveg Petersen finder det dybt krænkende, at ugebladet Se og Hør gennem flere år overvågede og jagtede ham på baggrund af hans brug af kreditkort.

Det fortalte den radikale EU-parlamentariker, da han tirsdag afgav forklaring i den såkaldte Se og Hør-sag ved Retten i Glostrup.

- Det er på mange måder som at have indbrud i ens hjem. Den krænkelse, at nogen har været inde og rode i noget privat, sagde politikeren.

I løbet af retssagen er det kommet frem, at ansatte på det kontroversielle ugeblad fulgte med, da Helveg Petersen i 2008 var til en konference i Berlin.

Med på turen var hans daværende kæreste, tv-værten Line Baun Danielsen. Og efterfølgende undrede det dem begge, hvordan Se og Hør kunne fortælle indgående om deres ophold i den tyske hovedstad.

- På det tidspunkt studser jeg over, hvorfra man kan vide, hvor vi har været henne og spise middag. Det er rigtig ubehageligt i situationen. At noget, der er privat, skal udpensles på den måde, sagde Morten Helveg Petersen.

Da det i 2014 kom frem, at Se og Hør i årene 2008-2012 havde overvåget kendte og kongeliges brug af kreditkort, reagerede politikeren med vantro.

- Jeg siger tre gange til en journalist fra BT, at det ikke kan være sandt. Det er så grænseoverskridende og surrealistisk, sagde Morten Helveg Petersen.

I Se og Hør-sagen skal en it-operatør i sit arbejde for Nets have overvåget kendte og kongeliges brug af kreditkort. Oplysningerne skal han have solgt til Se og Hør for mindst 430.000 kroner.

På den baggrund er tre tidligere chefredaktører, to journalister og it-operatøren i dag tiltalt for bestikkelse, hacking eller medvirken hertil.

Alle nægter sig skyldige.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress