Af - 16/06-15 11:43; Opdateret: 16/06-15 12:51

50 års kampagne mod smøger har båret frugt50 års kampagne mod smøger har båret frugt

Det er en lang og sej kampagne gennem 50 år, der nu gør rygere sjældnere og sjældnere. Det siger sundhedsforsker ved Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen til DR Østjylland.

storybild

(Billede: Polfoto/OLESEN PETER HOVE)

Det er efterhånden kun 17 til 18 procent af befolkningen, der ryger. Og rygerne bliver færre år for år.

LÆS OGSÅ: Aldi-røver på fri fod: Truede sig til penge og smøger med peberspray

Det er 20 år siden, vi i Danmark indførte det første rygeforbud.

LÆS OGSÅ: Far gjorde sine sønner arveløse, fordi de røg

Finn Breinholt Larsen, der er seniorforsker hos Region Midtjylland, der løbende undersøger befolkningens helbred og vaner ved at sende spørgeskemaer ud til 50.000 mennesker, siger om udviklingen:

- Det er gået op for folk, at det er usundt at ryge. Det er resultatet af en lang, sej kampagne, der har kørt i 50 år. Jeg tror også, at mange forældre, der selv har været rygere, siger til deres børn, at de skal lade være at starte med at ryge; det er en dum vane.

Der er dog stadig rygere tilbage. F. eks Maria Kristensen.

- Det er en gammel, dårlig vane, at jeg ryger, siger hun.

Maria Kristensen mener, at det er blevet anderledes at være ryger.

- Man skal lige tænke over, hvor man ryger. Jeg er mere opmærksom på det i det offentlige rum. Jeg ryger heller ikke hjemme ved mig selv. Det gjorde jeg for nogle år siden, men det gør jeg ikke mere. Hele mentaliteten har ændret sig, siger hun.

LÆS OGSÅ: Q: Sådan fungerer Løkke bedst

Henrik Madsen, der også er ryger har iagttaget, at der går længere mellem, at han ser rygere på gaderne.

- Jeg synes også, at rygerne er blevet bedre til at vise hensyn til andre. Jeg arbejder selv indenfor det offentlige, og der må vi ikke ryge, mens vi er på arbejde. Det er rigtig træls, at jeg ikke må gå ud og ryge i mine pauser. Det forbud overskrider min grænse, siger Henrik Madsen.

Det er bestemte befolkningsgrupper, der stadig er rygere, fortæller Finn Breinholt Larsen fra Region Midtjylland.

- Der er dobbelt så mange rygere blandt de lavtuddannede, som der er blandt de højtuddannede. I Aarhus bor ti procent af befolkningen i de belastede boligområder og der er der dobbelt så mange rygere som i resten af Aarhus, siger Finn Breinholt Larsen.

Seniorforskeren er sikker på, at rygeforbuddene har haft en betydning for, at der bliver færre og færre rygere.

- Det er en kæmpe hjælp til rygerne med forbuddene. tre fjerdedele af rygerne vil gerne holde op, og for dem er det en hjælp, at det bliver begrænset, hvor man må ryge. Alle vinder i virkeligheden ved forbud. Og heller ikke rygerne vil have røg i deres eget hjem, siger Finn Breinholt Larsen til DR Østjylland.

Region Midtjyllands undersøgelser kan i øvrigt fortælle, at der er sket et dramatisk fald i antallet af hjem med børn, hvor der bliver røget.

Antallet af rygere falder med en procent om året.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress