23/03-15 06:18

Ældre kvinde dør efter voldsom brand i AalborgÆldre kvinde dør efter voldsom brand i Aalborg

Tre brande har hærget nordjyske ejendomme natten til mandag. Én person meldes død.

En 83-årig kvinde mistede natten til mandag livet, efter at der først på natten opstod brand i hendes lejlighed på Konvalvej i Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi.

Årsagen til branden er ikke fastslået, men der er formentlig tale om rygning.

Branden var meget voldsom, men den bredte sig ikke til andre lejligheder i opgangen.

To politifolk blev kørt på skadestuen til observation for røgforgiftning, oplyser politiet.

To andre brande har også hærget Nordjylland i nat. Kort før midnat opstod der brand på en gård i Vadum nord for Aalborg. Ingen personer kom til skade.

Og midt på natten var det et sommerhus i Strandby nord for Frederikshavn, der stod i flammer. Her lykkedes det husets beboer at redde sig ud.

/ritzau/


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress