Af - 06/03-16 19:52

Buræg er i 'bad standing' i danske supermarkederBuræg er i 'bad standing' i danske supermarkeder

Coop har startet en udfasning af buræg, som skal ende med, at buræg helt forsvinder fra hylderne. Hos Dansk Supermarked og Dagrofa bliver buræg også prioriteret mindre og mindre.

Bildstrecke im Grossformat »

På hylderne i Coops butikker vil det fremover blive sværere at støve buræg op. Coop har netop iværksat en femårig udfasning af buræg med et mål, der hedder år 2020 uden buræg.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Salg af buræg stopper i disse 1200 butikker

Hos Dansk Supermarked anerkender de, at de ikke har et konkret mål om en udfasning af buræg, men de påpeger, at de i lang tid har prioriteret salg af for eksempel økologiske æg frem for buræg.

- Dansk Supermarked markedsfører ikke for buræg, de er ikke på tilbud og udstilles ikke. Hvert andet æg, der bliver solgt er buræg, men hos os er det kun hver fjerde, siger pressechef for Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Anima i aktion mod populært konditori: Stop brug af buræg

Han siger, at Coop følger en allerede generel udvikling i salg af færre buræg i Danmark. En udvikling, som han mener, Dansk Supermarked har været med til at skabe med deres målrettede indsats.

Supermarked koncernen Dagrofa har heller ikke et mål om udfasning af buræg på nuværende tidspunkt. De respekterer deres kunders ønske om at træffe egne valg. De har dog også fokus på dyrenes vilkår.

- Vi markedsfører ikke buræg i tilbudsaviserne fra MENY, SPAR og Min Købmand. Vi er kontinuerligt i dialog med æggeproducenterne om muligheden for at finde nogle æg, der er produceret under bedre vilkår, skriver Sine Rosenkrantz Lindegaard, kommunikationsmedarbejder i Dagrofa, i en mail til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Discountkæde dropper buræg

LÆS OGSÅ: Dan Jørgensen: Flere høns skal ud af burene

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress