Af Ritzau - 07/11-16 11:29

LA: Alle medier skal kunne søge om at lave public serviceLA: Alle medier skal kunne søge om at lave public service

LA vil fastlægge, hvor meget public service vi vil have. Bagefter kan medier søge penge fra puljen.

storybild

Liberal Alliances medieordfører, Mette Bock, vil først definere, hvor meget public service, vi skal have. Bagefter kan offentlige og private medier søge penge fra en fælles public service pulje, foreslår hun. (Billede: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen)

Liberal Alliance vil lade offentlige og private medier producere public service-indslag ved at søge penge fra en fælles pulje.

Det foreslår partiets medieordfører, Mette Bock, i forbindelse med, at et særligt public service -udvalg mandag offentliggør en rapport, der oplister fem scenarier for fremtidens public service .

Der tages i scenarierne højde for en række ting som DR's størrelse, om Radio 24syv skal fortsætte, om TV2 skal sælges, og hvad der skal ske med den regionale dækning.

Liberal Alliance havde gerne set endnu et scenarie i udvalget rapport.

- Tænk, hvis man fik defineret, hvilket public service-indhold vi skal have produceret og distribueret i et lille land og sprogområde som Danmark, siger Mette Bock i en kommentar.

- Dernæst kunne vi så lave vi en stor public service-pulje, som alle - både private og offentligt ejede medier - kunne søge på lige fod.

Den fælles pulje vil garantere bedre indhold for færre ressourcer. Så skal et privat marked ikke lide under, at offentligt ejede og offentligt finansierede medier kan udkonkurrere dem på forhånd, mener Mette Bock.

- Til gengæld ville vi også sikre, at vi fik det indhold leveret, som de private medier ikke kan eller vil påtage sig at løfte, siger hun.

Flere borgerlige politikere vil beskære DR's mediestøtte. De har sat spørgsmålstegn ved, om udsendelsen "X Factor" skal være en et led i DR's tv-produktion.

Dansk Folkeparti har foreslået at barbere DR's budget på 3,7 milliarder kroner årligt med 25 procent over fem år.

Public service-udvalget vil i scenarie tre "Public service - koncentreres hos DR" sælge TV2 Danmark uden public service-forpligtelser.

Radio24syv skal lukke med koncessionen, og regionale TV2-virksomheder fusionerer med DR.

Mette Bock ærgrer sig over, at udvalget tager afsæt i den nuværende struktur på mediemarkedet.

- Groft sagt går scenarierne i to retninger. Enten privatiseres det hele - eller også skal DR styrkes.

- For eksempel fører tanken om, at DR skal overtage TV2-regionerne jo til mindre og ikke mere mangfoldighed, mener Mette Bock.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress