Af Marc Nicholas Thygesen - 08/09-15 15:37; Opdateret: 08/09-15 16:23

Regnfuldt sommervejr gav ny julirekord for hotellerneRegnfuldt sommervejr gav ny julirekord for hotellerne

Antallet af hotelovernatninger nåede nye højder i juli, selv om vejret ikke var specielt godt.

storybild

Der er en god forklaring på de flotte belægningsprocenter, siger Jens Zimmer Christensen, formand for brancheforeningen Horesta. (Billede: Polfoto/WREM STEEN)

Selv om det dårlige sommervejr lokkede mange til at tage en spontan tur sydpå i jagten på sol, behøver de danske hoteller ikke at klage af den grund.

Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der blev sat ny rekord i juli måned, hvad angår hotelovernatninger i Danmark.

LÆS OGSÅ: Beskæftigelsen stiger fortsat: 2900 flere kom i job i juni

Mere end 1,9 millioner af slagsen blev det til, og det er 8,6 procent flere end i juli måned sidste år.

Der er imidlertid en god forklaring på sammenhængen mellem det dårlige vejr og de flotte belægningsprocenter, siger Jens Zimmer Christensen, der er formand for brancheforeningen Horesta.

- Det ideelle vejr til en byferie eller et besøg hos en af landets udendørs attraktioner er jo ikke nødvendigvis bagende sol.

- Erfaringerne viser, at tørt og måske lidt overskyet vejr er ideelt. Hvis solen hamrer ned, er folk mere tilbøjelige til at søge mod strandene.

- Derfor er byerne - og dermed også de fleste hoteller - også knap så følsomme over for vejret, siger han.

Foruden hotellerne har landets feriecentre også haft fremgang i juli med fire procent flere overnatninger end sidste år.

LÆS OGSÅ: Danmarks Statistik revser ministerium for at lave talfinte

Til gengæld har campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavnene måttet notere en nedgang.

Lystbådehavnene har været hårdest ramt med ni procent færre overnatninger, mens campingpladserne har haft seks procent færre besøgende.

LÆS OGSÅ: Forbrugsfesten ligger på lur efter lang finanskrise

Sammenlagt ligger antallet af overnatninger i de forskellige kategorier én procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

Hotellerne alene har haft en fremgang på syv procent i 2015 indtil videre.

Feriehusene - der ikke er en del af ovenstående tal - havde også et rigtig godt 2014.

Branchen havde ikke desto mindre høje forventninger til i år. Det har foreløbig vist sig at holde stik, da juli måned var virkelig god for feriehusene med 3,6 millioner overnatninger, som er en stigning på seks procent i forhold til samme måned sidste år.

- Udlejningsbureauerne skriger faktisk efter flere feriehuse, da efterspørgslen er større end kapaciteten i højsæsonen, siger Terkel Riis-Jørgensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

- Vi forventer, at august tallene bliver bedre. Dels har det været bedre vejr i august end juni og juli i år. Og så forlyder det, at der har været rigtige mange tyskere i år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress