Af - 12/02-16 16:03

Glem Tinder og byture: Her finder du kærlighedenGlem Tinder og byture: Her finder du kærligheden

En ud af tre danskere, der tager på studieophold i udlandet, finder kærligheden udenlands og vender hjem med en kæreste på slæb. 29-årige Ane fra Roskilde Universitet er én af dem.

Bildstrecke im Grossformat »

Drop Tinder, Happn og byture langt ud på natten. Leder du efter et fast partner, kan du med fordel kombinere din søgen efter kærlighed med et studieophold i udlandet.
Ifølge en ny undersøgelse lavet af udvekslingsprogrammet Erasmus finder hver tredje (32 procent, red.) studerende i Norden en international kæreste under et studieophold i og uden for Europa.

Én af de heldige, der blev ramt af Amors pil under et udvekslingsophold, er 29-årige Ane Storgaard Carlsen. For lidt over to år siden byttede hun Roskilde Universitet ud med et semester i varmen på San Diego State University i Californien.

To måneder inde i opholdet mødte hun Marita. En pige fra Norge, som hun i dag – to år senere – er forlovet med.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Sådan finder du en Valentinsdate

Ifølge Ane Storgaard Carlsen fandt kærligheden lettere vej i udlandet, fordi paraderne over for andre og nye mennesker i højere grad var nede.

- Jeg kendte ingen, da jeg kom derover, så jeg var afhængig af at lære folk at kende, og det var helt klart med til at åbne min horisont over for andre, siger Ane til metroxpress og fortsætter:

- Jeg tror også, at det gode vejr, stranden, varmen og det, at man var langt væk fra faste rammer, var et godt udgangspunkt for at komme tæt på hinanden.

LÆS OGSÅ: Sjovt eksperiment: Hvilket ord læser du først?

Ifølge psykolog Thomas Markersen har Ane helt ret i, at vi er mere tilbøjelige til at lukke folk ind, når vi er i udlandet.

- Når ens omgivelser skifter, giver vi psyken nye muligheder. Når man rejser, bliver man mere fri til at danne sig selv.ofte rejser vores personlighedstræk eller vaner såsom lavt selvværd og generthed ikke med os, når vi rejser til udlandet, forklarer psykologen.

LÆS OGSÅ: Har du også set dette opslag på Facebook? Her er dyrlægernes version

LÆS OGSÅ: Forskning: Her er det bedste, du kan sige under sex

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress