Af - 22/01-16 12:58; Opdateret: 22/01-16 13:20

William og Georg gør op med danske 'rich kids' - kan du genkende typen?William og Georg gør op med danske 'rich kids' - kan du genkende typen?

De to kristne drenge har fået nok af Belvedere, Balmain og børn med fars kort.

Bildstrecke im Grossformat »

Metroxpress har været i kontakt med et par unge lyrikere med rødder i Facebook-gruppen Fundamentum. Duoen er trætte af nutidens 'rich kids', som bruger fars kreditkort og sover på gaden for et par sko. Vi har spurgt lidt ind til, hvad det hele går ud på.

- Hvem er i?
- Vi er William og Georg, også kendt som Wilf og Pelshat. Vi går begge på gymnasium. Vi dannede Jesu Brødre i sommerferien efter vores år på Aarhus Efterskole var slut.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Dansk rapstjerne spytter på gymnasieelev - Vil du slås?

- Hvordan startede jeres musikprojekt?
- Det startede ret spontant, da vi i sommer droppede vores ufatteligt dårlige debut-EP ”Judas evangeliet” på SoundCloud uden nogen respons. Det stoppede dog ikke vores iver, da vi bare elsker dårlig rap og grinern tekster. Derefter fik vi idéen med at lægge lortet på Spotify, og så strøg vi til tops på “samtlige” (okay, måske kun én) anerkendte playlister. Vi har absolut ingen kompetencer til at lave hits, men det siger måske mere om Danmarks musikscene.

- Hvorfor har i lavet nummeret?
Efter vi havde lavet vores første hit, blev vi ramt af en voldsom omgang skriveblokade, da vi ikke regnede med, at vi nogensinde kunne leve op til det hit. En dag satte vi os ned og tvang os selv til at lave to sange i træk, den ene skrottede vi og den anden blev så til “Fukboi”.

Sangen er dedikeret til alle de fukbois, der går rundt i alt for dyrt tøj (som deres forældre alligevel har betalt) og som drikker Grey Goose og Belvedere, selvom det smager præcis ligesom slavevodka nede fra Netto.

- Inspiration?
Basedboyz, JUDA$$, Emil Stabil, Pizzagang, Yung Coke og biblen, selvfølgelig.
Vi forsøger at stjæle så mange rim som muligt og stadig virke originale (går strygende).

- Hvad siger folk til det? Reaktioner?
I starten var det hele rimeligt surrealistisk, men langsomt begyndte vi at vænne os til at blive genkendt hvor end vi gik (eller i hvert fald på vores gymnasier). Folk på de sociale medier (folkeskoleelever) er på det seneste gået fuldstændig bananas efter at vi har udgivet singlen “Fukboi”. Vores Facebook indbakke er fuldkommen proppet!

- Hvad bliver det næste nummer fra jer?
Vi arbejder hårdt på at lave et hit mere til alle vores fans, men det kan være svært at få mulighed for det, når vi bor så langt væk fra hinanden som vi gør (henholdsvis Rønde og Lemvig).

'Fukboi' er nr. 2 på Spotifys 'Danmark Viral 50' liste og har fået over 70 tusind afspilninger siden d. 10. Januar.

Hør drengenes sjove nummer 'Fukboi' her.

LÆS OGSÅ: Citybois: Vi skriver vores egne tekster

LÆS OGSÅ: Unge danske drenge storhitter med ny app

LÆS OGSÅ: Fire skoledrenge meldt til politiet efter sneoverfald på lærer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress