Af - 16/07-16 20:58

Andreas er dobbelt så gammel som Simon: - Vi 'bondede' over PokémonAndreas er dobbelt så gammel som Simon: - Vi 'bondede' over Pokémon

Aldersforskel er ingen hindring for venskab, når man begge elsker Pokémon.

Metroxpress reporter Maja Grønholdt fulgte en større Pokémon fælles jagt lørdag i København. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Simon Hjorth Jensen er 14 år og Andreas Eske Johansen er 28 år. Men aldersforskel er ingen hindring for et nyt venskab, når man begge er entusiastiske Pokémonjægere.

De to fyre mødte hinanden fredag ved Dronning Louises Bro i København, hvor de hver især havde slået sig ned med deres venner for at spille det hypede Pokémon GO-spil.

- Vi sad på bænkene, og når der kommer en sjælden Pokémon, så spørger man jo dem ved siden af hinanden, hvor den er og så videre. Man falder nemt i snak, fortæller 14-årige Simon Hjorth til metroxpress.

- Alder er ikke noget problem. Man 'bonder' enormt hurtigt over spillet. Man taler jo om spillet, og hvad der sker omkring en, supplerer 28-årige Andreas Eske Johansen.

De unge mænd skiltes fredag aften, hvor de havde talt om at mødes til en fællesjagt, der i dag fandt sted i København.

- Simon sagde til mig: "Hvis du har den der trøje på igen i morgen, så kan jeg i hvert fald kende dig, griner Andreas Eske Johansen, der som aftalt har iført sig en sweater i neonfarver.

- Jeg er på gult hold, og det her er det tætteste, jeg har på en gul trøje, forklarer han.

LÆS OGSÅ: 24-årig siger op for at være Pokemon-træner på fuld tid

Begge fyre er meget en entusiastiske. Simon Hjorth vurderer, at han har brugt 4-5 timer på spillet dagligt, siden han fik det - mens Andreas Eske Johansen indrømmer, at bruge 7-8 timer dagligt. De mange timer har båret frugt: Andreas Eske Johansen er nu nået til level 20.

Jagten forsætter for de to unge mænd resten af dagen. Første stop er Ørstedsparken, hvor der efter sigende skulle gemme sig en særlig Pokémon: En Electabuzz - og herefter går drengene nok igen til Dronning Louises Bro.

Dronning Louises Bro skulle efter sigende være et godt Pokémon-sted. Her ses adskillige jægere samlet.


LÆS OGSÅ: JUHUU: Pokémon Go er landet i Danmark

LÆS OGSÅ: JUHUU: Gratis pizza til Pokémon-jægere

LÆS OGSÅ: Træt af trenden? Sådan slipper du for Pokemon på nettet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress