Af - 15/05-16 12:29

Mor til kræftramt søn: Myndighederne bør oplyse bedre om risikoMor til kræftramt søn: Myndighederne bør oplyse bedre om risiko

Et nyt studie kæder radon i hjemmet sammen med leukæmi. Da Charlotte Månssons søn fik konstateret leukæmi var radonniveauet i familiens hjem 15 gange for højt

Bildstrecke im Grossformat »

Kort efter, at Charlotte Månsson's dengang to-årige søn, Gabriel, fik konstateret akut leukæmi, fik hun målt radonniveauet i familiens hus. Det var mindst 15 gange for højt i sønnens værelse.

"Også i vores soveværelse var radon omkring 15 gange for højt, så lægerne sagde herefter, at i den tid hvor Gabriel fik kemoterapi, måtte han ikke bo et sted, hvor radonniveauet var så højt, så vi blev genhuset i halvandet år", fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Den klassiske madpakke kan være kræftfremkaldende: Her er stoffet du skal undgå

Metroxpress kunne fredag fortælle, at den amerikanske pendant til Kræftens Bekæmpelse, The American Cancer Society, har publiceret et studie, der viser, at der er en øget fremkomst af kræftformerne leukæmi, lymfekræft og blodkræften myelomatose hos kvinder, der bor i huse med høje niveauer af den radioaktive luftart radon, som stammer fra undergrunden.

I 2008 kædede et dansk forskningsprojekt børneleukæmi sammen med høje niveauer af radon.

Familien Månsson har siden fået radonsikret hjemmet, så niveauerne i dag er tæt på nul, fortæller Charlotte Månsson, hvis søn i dag har været helt sund og rask i fem år.

LÆS OGSÅ: Flere tusinde tidligere skoleelever skal undersøges for kræftrisiko

"Vi kan jo naturligvis på ingen måde vide om, det var radon, der gjorde Gabriel syg. Og vi er udmærket klar over, at leukæmien kan være udløst af andre ting. Men jeg undrer mig alligevel over myndighedernes manglende fokus på leukæmi", siger hun.

Charlotte Månsson er især kritisk overfor, at myndighederne ikke oplyser familier og husejere mere åbent om radons mulige risiko for læukemi hos børn og nu måske også kvinder:

"Når de ikke oplyser om leukæmi, er det fordi, de ikke er helt sikre på sammenhængen. Men jeg mener alligevel, at myndighederne bør oplyse om den stigende mistanke om leukæmi, for på den måde ville forældre få chancen for at beskytte deres børn og sig selv. Selv anede jeg ingen ting om radon, før det blev målt i mit hus."

LÆS OGSÅ: Eksperter slår alarm: Denne farve pomfritter skal du holde dig fra


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress