Af Marc Nicholas Thygesen - 27/03-15 13:18; Opdateret: 27/03-15 14:30

Aarhus Havn tiltales for at snage i kranføreres sms'erAarhus Havn tiltales for at snage i kranføreres sms'er

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) slipper derimod for tiltale i sag om at læse kranføreres sms-beskeder.

storybild

(Billede: Polfoto/JACOBSEN HANS CHRISTIAN)

Statsadvokaten i Viborg rejser nu tiltale mod Aarhus Havn for i strid med straffeloven at skaffe sig adgang til medarbejdernes sms'er.

Ifølge anklagemyndigheden brugte ledelsen oplysninger i de aflæste beskeder - sendt mellem blandt andre kranførernes tillidsmænd - i fratrædelsessager.

LÆS OGSÅ: Statsadvokat opgiver voldssag om Solhaven

Tre kranførere skal således være blevet fyret på baggrund af en sms-korrespondance med de øvrige kranførere om en konflikt mellem kranførerne på Aarhus Havn og havnens ledelse tilbage i 2012.

Statsadvokaten i Viborg, Jan Reckendorff, oplyser, at straffesagen om sms'erne vil være mod Aarhus Havn som virksomhed, en tidligere direktør og en ledende medarbejder.

- Straffesagen kommer hovedsageligt til at handle om, hvor langt en arbejdsgiver egentlig må gå for at skaffe sig adgang til medarbejderes private kommunikation med hinanden, siger statsadvokaten.

- Jeg har ved min afgørelse blandt andet lagt vægt på, at aflæsningen af sms'erne skete fra en tillidsmands telefon, som også blev brugt privat.

- Selv om sms'erne blev sendt fra en arbejdsmobil, så rejser vi altså tiltale for overtrædelse af straffelovens forbud mod uberettiget at læse andre menneskers private beskeder, siger statsadvokaten.

LÆS OGSÅ: Forsvarer: Politiet har ikke magtet Se og Hør-efterforskning

Den aarhusianske borgmester, Jacob Bundsgaard (S), har været sigtet i sagen i sin egenskab af også at være bestyrelsesformand for havnen.

Men anklagemyndigheden rejser ikke tiltale mod borgmesteren, oplyser statsadvokaten.

- Efterforskningen har afklaret, at borgmesteren ikke havde noget at gøre med beslutningen om at aflæse mobilerne for sms'er.

- Strafferetsligt er der ikke grundlag for at føre sag mod Jacob Bundsgaard. Borgmesteren er ikke længere sigtet, og han er ikke længere en del af denne straffesag, siger Jan Reckendorff.

LÆS OGSÅ: Qvortrup-afhøring førte til sigtelse i Se og Hør-sagen

Statsadvokaten har endnu ikke lagt sig fast på, hvilken straf man vil gå efter i retten.

- Men der bliver tale om en bødepåstand, siger statsadvokat Jan Reckendorff.

Østjyllands Politi har tidligere valgt at droppe sagen, men den beslutning var altså forkert, mener statsadvokaten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress