Af - 22/06-15 15:26; Opdateret: 22/06-15 15:47

Nu har Nannas overfaldsmænd fået deres strafNu har Nannas overfaldsmænd fået deres straf

Nanna og hendes kæreste Mads blev brutalt overfaldet sidste juelaften. Nu har overfaldsmændene fået deres straf.

Bildstrecke im Grossformat »

På vej hjem fra juleaften sidste år blev Nanna Skovmand og kæresten Mads Schøllhammer brutalt overfaldet af en gruppe unge mænd på Vesterbro i København.

Se Nannas før - og efterbilleder fra overfaldet i galleriet øverst i artiklen!

Overfaldsmændene brugte blandt andet tykke kædelåse til at tæske det unge kærestepar.

Sagen skabte stor mediebevågenhed, da Nanna Skovmand efter overfaldet lagde billeder af sit forslåede ansigt på Facebook og åbent fortalte om episoden, der efterlod hende med ar på krop og sjæl.

LÆS OGSÅ: Nanna blev overfaldet juleaften: Så meget kræver anklageren i straf

For godt tre uger siden den 29. maj blev tre mænd på henholdsvis 16, 17 og 19 år dømt skyldige i overfaldet, og her til eftermiddag fik de tre unge mænd så deres straf i Københavns Byret.

Københavns Byret idømmer tre unge på 16, 17 og 19 år fængsel i op til et år for grov vold.

Sådan fordelte straffen sig
Ifølge Ekstra Bladet har den 16-årige fået 10 måneders fængsel, hvoraf de 8 måneder er betingede og de 2 måneder er udstået efter varetægtsfængsel.

Den 17-årige har fået 12 måneders fængsel, hvoraf de 10 måneder er betingede, og de 2 måneder er udstået efter varetægtsfængsling.

Den 19-årige har fået 10 måneders fængsel, hvoraf de 8 måneder er betingede og de 2 måneder er udstået, skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Nanna og Mads blev overfaldet julenat: Unge kendt skyldige

Under retssagen har ofrene for overfaldet - Nanna Skovmand og kæresten Mads Schøllhammer - forklaret, at de var på vej hjem fra julemiddagen, da de blev overfaldet nær deres hjem på Vesterbro.

Først var det Mads Schøllhammer, der blev overdænget med spark og slag med en tyk kædelås, men siden gik gerningsmændene videre til Nanna Skovmand, som blev slået adskillige gange i baghovedet.

LÆS OGSÅ: Nanna fik tæv med en kæde: Nu vidner hun i retten

Overfaldet var så voldsomt, at Nanna Skovmand fik flere tænder slået løse og efterfølgende måtte syes med 16 sting.

I alt var fire mænd - eller drenge - på 16, 17, 18 og 19 år tiltalt i sagen, men den 18-årige er undervejs i sagen blevet frifundet.

Flere af de dømte har erkendt, at de var på stedet den pågældende aften, men ingen af dem vil stå ved forbrydelsen.


LÆS OGSÅ: Kærestepar fik tæsk med kædelås: Nu starter retssagen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress