Af - 17/03-15 10:29; Opdateret: 17/03-15 12:01

Politiet ransager otte lejligheder i KøbenhavnPolitiet ransager otte lejligheder i København

Der er massivt politiopbud på Nørrebro i København, da politiet er ved at ransage otte lejligheder i forbindelse med efterforskning af skudattentaterne 14. og 15. februar.

Bildstrecke im Grossformat »

Hundepratrulje, politivogne, betjente og en politibus.

Der er et massivt politiopbud for enden af Borgmestervangen ved Mjølnerparken på Nørrebro i København.

LÆS OGSÅ: Medie: Anholdt mand er bror til Omar El-Hussein

Aktionen er en efterforskning, hvor politiet leder efter spor i forbindelse med efterforskningen af terrorangrebet i København midt i et stort boligbyggeri.

Vi er fortsat i gang med at klarlægge gerningsmandens og de medvirkendes færden, og morgenens ransagninger skal ses i det lys, forklarer ledende politiinspektør Jørgen Skov, Københavns Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan: Jeg forstår attentatmand fra Mjølnerparken

Politiet har tidligere ledt efter spor i Mjølner- og Mimersparken på Nørrebro i forbindelse med terrorangrebet i København, og nu er de på udkig igen.

- Vi søger efter yderligere spor i sagen, og kan af hensyn til den fortsatte efterforskning på nuværende tidspunkt ikke kommentere yderligere på sagen, ligesom vi ikke har mulighed for at fortælle detaljeret om resultatet af ransagningerne”, pointerer politiinspektør Jørgen Skov, Københavns Politi.

LÆS OGSÅ: 50 betjente rykkede ud til Mjølnerparken i nat

Et øjenvidne har angiveligt set flere betjente trænge ind i flere lejligheder iført skudsikre veste, skriver eb.dk.

Københavns Politi ransager med hjælp fra kolleger otte adresser på Nørrebro, Indre by og Amager, og aktionen i Mjølnerparken forløb roligt.

LÆS OGSÅ: 40.000 deltog i københavnsk mindehøjtidelighed

Tre personer er i varetægtsfængslet i sagen, og det er en 18-årig mand, der er sigtet for medvirken til manddrab og forsøg derpå ved at have hjulpet den formodede gerningsmand, Omar Abdel Hamid El-Hussein, med at skaffe en skudsikker vest og mindst én kniv, skriver ritzau.

Manden blev varetægtsfænglset 28. februar med henvisning til risikoen for, at den 18-årige kan påvirke efterforskningen af sagen.

LÆS OGSÅ: Husspektakler endte i et knivstikkeri

To andre mænd på 19 og 22 år fik forlænget deres varetægtsfængsling med fire uger, da de er mistænkt for at have skjult det automatvåben, som blev anvendt i skudattentatet.

26. marts udløber de tre mænds varetægtsfængsling, og før det skal en dommer vurdere, hvorvidt deres fængslinger kan forlænges, skriver ritzau.

LÆS OGSÅ: Politi: To unge begik hjemmerøveri i Kalundborg

Politiet opdaterer løbende på Twitter:


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress