Af - 07/09-16 21:41

5-årig kan blive forældreløs: Faren fra motorvejsdrab vågner måske aldrig igen5-årig kan blive forældreløs: Faren fra motorvejsdrab vågner måske aldrig igen

Først døde moren, og nu risikerer den tyske far fra motorvejsdrabet på Fyn aldrig at vågne igen.

Bildstrecke im Grossformat »

Den 36-årige tyske far fra motorvejsdrabet på Fyn er i så kritisk tilstand, at han risikerer aldrig at vågne fra den kunstige koma, læger på Odense Universitetshospital har lagt ham i.

Det skriver Fyens.dk.

- Der er ingen umiddelbare tegn på, at man på sygehuset vil prøve at vække ham i nærmeste fremtid, siger efterforskningsleder ved Fyns Politi, Michael Lichtenstein, til Fyens.dk.

LÆS OGSÅ: Ambulance ramt af stenkast på motorvej

Den 36-årige tysker kørte den bil, som for præcis to uger siden blev ramt af en 30 kilo tung flise smidt fra en motorvejsbro på Fyn. Her døde mandens 33-årige hustru, mens parrets fem-årige søn slap med overfladiske skader.

Drengen risikerer at blive forældreløs, hvis hans far ikke vågner. Skulle det ske, at han vågner, håber politiet, at han muligvis kan have set noget, der kan lede dem på sporet af den eller de personer, der kastede den tunge flise.

- Ud over at vi er bekymret for mandens velbefindende vil vi også gerne tale med ham, hvis han skulle have set noget på motorvejsbroen umiddelbart inden ulykken. Men det er der desværre ikke tegn på, at vi kommer til i nærmeste fremtid, siger Michael Lichtenstein.

LÆS OGSÅ: Unge kastede sten mod vagtbil på motorvej i Silkeborg

Politiet efterforsker episoden, der fandt sted den 21. august, som en drabssag. De vil derfor ikke afvise, at det ender med en dobbeltdrabssag, hvis også faren går hen og dør.

Politiet har tidligere fundet ud, at betonflisen, der ramte bilen, stammer fra en byggeplads i det nordvestlige Odense.

Oplysninger om sagen kan gives til politiet på telefon 114.


LÆS OGSÅ: Kenneth blev ramt af træstamme på motorvejen: - Jeg kunne være død

LÆS OGSÅ: Kæmpe dusør for tip i sag om motorvejsdrab: - Det er den største, jeg har set

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress