14/07-15 12:49

HK-forbund: Ryanair-lukning i Billund er iskold beregningHK-forbund: Ryanair-lukning i Billund er iskold beregning

En del af de varslede Ryanair-nedskæringer i Billund er vanlige sæsonudsving, siger fagforeningsformand.

Ryanairs beslutning om at lukke sin base i Billund ryster ikke Henny Fiskbæk, der er formand i HK Privat i Sydjylland og repræsenter omkring 60-70 organiserede ansatte i check-in og butikker i Billund Lufthavn.

- Det er intet overraskende i det. Det er jo det, det har trukket op til i flere dage. Når de ikke vil have den overenskomst, så er den næstbedste løsning, at de flytter basen til et andet land, siger hun.

Ifølge Ryanair vil lukninger af ruter og baseflytningen betyde, at antallet af Ryanair-passagerer skæres fra 700.000 til omkring det halve.

En udvikling der ifølge Ryanairs personaledirektør kan koste 300-400 afledte job i Jylland.

- Det tvivler jeg meget på. Passagererne kommer jo stadig til Billund, selvom basen ligger et andet sted. Det er i forvejen helt normalt, at der skæres markant ned i ruterne om vinteren.

- Jeg er overbevist om, at det mere er en iskold kalkule, hvor de tilpasser kapaciteten til behovet, fordi der er fly, der alligevel dårligt betaler sig. Og så bliver det brugt som et mediestunt i forbindelse med deres kamp mod en overenskomst, siger Henny Fiskbæk.

Hun mener ikke, at fagforeningerne som påstået af Ryanair nedlægger job.

- Tværtimod kæmper vi med afsæt i den meget vigtige opbakning fra Arbejdsretten for nylig for at sikre danske job. For bare 37 kroner ekstra per billet kunne Ryanair få overenskomst. Det tror jeg også, passagererne vil være parate til at betale, så alle kan får ordentlige arbejdsforhold.

Hun afviser, at Ryanairs beslutning er fatal for Billund Lufthavn.

- For det første tror jeg, Ryanair selv nok skal blive her, så længe der er penge at tjene. For det andet har lufthavnen en fremsynet ledelse, der alene i år har skaffet 11 nye ruter til Billund, som mere end opvejer tabet fra Ryanair, siger formanden for HK Privat i Sydjylland.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress