Af Lars Dinesen - 17/12-15 21:36; Opdateret: 17/12-15 21:48

Politiet afslører illegal fyrværkerifabrik på SjællandPolitiet afslører illegal fyrværkerifabrik på Sjælland

En efterforskning i København har ført politiet på sporet af ulovlig produktion i Tureby. To mænd er anholdt.

Københavns Politi har torsdag afsløret en illegal produktion af fyrværkeri i Tureby syd for Herfølge.

Torsdag aften slog politiet til mod fyrværkerifabrikken og anholdt to personer, oplyser vicepolitiinspektør Claus Birkelyng fra Københavns Politi afdeling for økonomisk kriminalitet.

LÆS OGSÅ: Eksplosion ved børnefødselsdag - lille pige forbrændt

Politiet har evakueret stedet på grund af de store mængder krudt, og Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste er tilkaldt for at undersøge, hvor farlige de fundne effekter er, og hvad der skal ske med det.

Før undersøgelsen har fundet sted, er der ikke oplysninger om, hvilken type fyrværkeri der er fundet, og hvor meget der er tale om.

LÆS OGSÅ: Trawler i Thyborøn Havn er voldsomt brandskadet

Der er heller ikke oplysninger om personerne. Derfor vides det endnu ikke, hvad de anholdte vil blive sigtet for, og om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Det var efterforskningen af en sag i København, der bragte politiet på sporet af den ulovlige produktion i Tureby.

LÆS OGSÅ: Jagt på sexkrænker fører til opklaring af voldtægt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress