Af - 22/02-16 08:24

Qvortrup ødelægger jubilæumsfesten: Konservative bør finde ny formandQvortrup ødelægger jubilæumsfesten: Konservative bør finde ny formand

De Konservative fejrer 100 års jubilæum, men partiet lider under at fremstå farveløst for vælgerne, lyder det fra politisk analytiker Henrik Qvortrup.

storybild

Når De Konservative i dag skærer kage for at fejre partiets 100 års jubilæum, er ingen grund til også at poppe champagnen.

Sådan lyder det fra metroxpress politiske analytiker, Henrik Qvortrup.

Han mener, at partiets ringe vælgertilslutning, der ved sidste valg udløste bare seks mandater, hovedsageligt skyldes en farveløs profil personificeret ved formand, Søren Pape Poulsen.

- Vi hører mere til Rasmus Jarlov og Naser Khader, og det er et problem, når partilederen praktisk taget er usynlig. Søren Pape må sørge for at komme på danskernes nethinde, for ellers er partiet måske bedre tjent med en ny formand.

Ifølge Henrik Qvortrup er det selvforskyldt, at opbakningen fra vælgerne ikke er større. Eksempelvis har De Konservative ikke være gode nok til at udnytte, at partiet besidder de afgørende mandater i Folketinget, mener han. Partiet kunne have væltet fødevareminister Eva Kjer Hansen for den såkaldte Gylle-gate, men det skete som bekendt ikke.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Uforståeligt at K freder Eva Kjer

- Hvis man skal blive taget alvorligt som et parti, der har noget at have sine trusler i, så skal man ind i mellem gøre alvor af dem. Her var en mulighed for at markere sig, uden at det havde væltet regeringen.

Ligeledes mener Henrik Qvortrup ikke, at De Konservative har været gode nok til at udnytte potentialet i det politiske klima, hvor nogle borgerlige vælgere er utilfredse med Venstres stramme linje over for flygtninge.

- Det er en oplagt mulighed for at være et refugium for de såkaldte borgerlige anstændige. Den mulighed har man i høj grad forsømt, siger Henrik Qvortrup.

LÆS OGSÅ: Qvortrup om Marie Krarup-udtalelse: -Hun rammer plet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress