Af - 25/05-15 10:27; Opdateret: 25/05-15 13:04

'Jernmanden' Karsten: Cyklede 367 kilometer før Copenhagen Marathon'Jernmanden' Karsten: Cyklede 367 kilometer før Copenhagen Marathon

Karsten Clemmensen er en jyde med krummer i benene. Lørdag nat cyklede han fra Humlum til København for herefter at løbe Copenhagen Marathon. Små 410 kilometer på landevejen.

storybild

(Billede: Privatfoto)

Små 12.000 personer begav sig i går ud på de godt 42 kilometer gennem Københavns gader under den 36. udgave af Copenhagen Marathon.

Og især én af dem havde fået varmet stængerne godt op, inden startskuddet gik ved Islands Brygge kl. 09.30.

LÆS OGSÅ: Marokkaner vinder Copenhagen Marathon

Karsten Clemmensen – en stærk 43-årig jyde fra Humlum ved Struer – havde natten mellem lørdag og søndag cyklet til København for at deltage i løbet. En tur på 367 kilometer.

Over for metroxpress fortæller Karsten Clemmensen, at hele projektet startede, fordi han dels ville teste, hvor meget hans krop kunne tåle, samt at han desværre kom til at være lidt for åbenmundet om, hvor meget han kunne holde til:

- Det var som sådan aldrig planen, at jeg skulle cykle derover, men kom vist til at være lidt for højrøstet over for folk herhjemme om, at man da sagtens kunne cykle til København inden løbet, siger Karsten og fortæller, at hans længste cykeltur inden turen fra Humlum til København havde været på 30 kilometer.

- Det kom sgu rimelig meget bag på mig, hvor hårdt det var, og hele vejen over Sjælland fortrød jeg også flere gange, fortæller Karsten, der på grund af smerter bagi ikke sad ned mellem Roskilde og Københvan.

Selvom Karsten er træt i dag, synes han ikke, at benene er mere smadret end normalt. Og Karsten ved, hvad han taler om. Han har nemlig løbet flere end 50 marathonløb gennem tiden. Dog var det første gang, Karsten cyklede inden de berømte 42,195 kilometer.

- Jeg begik lidt den fejl, at jeg kun havde en pakke druesukker med på cyklen. Så jeg var faktisk helt tømt for energi, da jeg kom frem og skulle løbe, fortæller han.

Karstens sluttid lød på 4:34:11.

LÆS OGSÅ: Maraton-kys med mystisk mand er gået viralt: Nu får hun endelig svar - men ikke fra den, hun regnede med

LÆS OGSÅ: Kollapser før målstregen, men kravler i mål

LÆS OGSÅ: Ud med proteindrikken: Derfor drikker bodybuildere brystmælk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress