Af - 01/06-15 08:55; Opdateret: 01/06-15 10:05

Søren Pape: - Jeg kæmpede for at gå med i luciaoptogetSøren Pape: - Jeg kæmpede for at gå med i luciaoptoget

Søren Pape Poulsen vidste allerede som 11-årig, at han skulle ind i politik. Fascineret af menneskene bag de politiske slogans og måden, de snakkede på. Hans første mærkesag var i femte klasse.

storybild

(Billede: Tegning af Peter Heydenreich )

Ligesom SF's leder Pia Olsen Dyhr havde en drøm, om hvad hun skulle være, når hun blev 'stor', har formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, også haft en drøm. En drøm, som startede helt tilbage i femte klasse, og som han selv synes er en lille smule kedelig. Drømmen er nemlig - som han selv udtrykker det - hverken eksotisk eller speciel.

- Det er virkelig, virkelig kedeligt at sige, men min drøm var faktisk at komme i Folketinget. Det lyder så nørdet, men det er sandt, understreger Søren Pape Poulsen over for metroxpress.

Han vil vil hellere sige sandheden end at opdigte en vild drøm, han aldrig har haft. Det er ikke hans stil, understreger han.

LÆS OGSÅ: Pape: - Jeg flytter De Konservative et skridt til højre

Politikerdrømmen indtraf, da Søren Pape var blot 11 år gammel. På tv - hjemme i stuen i Bjerringbro – blev han tryllebundet af den tidligere CD-leder, Erhard Jakobsen.

- Hans fremtoning og ukuelige engagement, blev jeg vildt fascineret af. Det, at et menneske kunne brænde så meget for noget, var simpelthen helt fantastisk, fortæller den konservative formand.

Erhard Jakobsens engagement tog Søren med sig i skole, hvor han livligt debatterede med elever og lærere og gav sin mening til kende. Det var også her kimen til hans politiske karriere blev lagt. Og hér han tog sine første aktivistiske skridt.

- Jeg skrev et brev til min klasselærer, da jeg gik i femte klasse. En protest over, at pigerne skulle gå luciaoptog på skolen, imens drengene skulle have et dødssygt fag som håndarbejde, fortæller Søren Pape.

- Hvorfor skulle vi sidde og sy, når pigerne skulle have det sjovt? Det synes jeg simpelthen var for dårligt, siger han og fortæller, hvordan han fik alle drengene i klassen til at nedfælde deres navn på et stykke papir som tegn på deres utilfredshed. Papiret afleverede Søren til læren, og stærk i troen som han var, regnede han fuldt ud med, at hans opråb ville ændre det hele og sikre drengene lige vilkår.

- Der skete selvfølgelig ikke en skid, og vi blev sat til at lave håndarbejde, imens pigerne gik luciaoptog og havde det sjovt, siger Søren Pape Poulsen og griner.

Elskede skuespil
En anden ting, der altid har fyldt meget i K-formandens liv, er sang, dans og musik. Som dreng gik han til dans og i kor, og i skoleårene havde han ofte roller i skolekomedien.

- Jeg tror, jeg ville have elsket livet på scenen. Og havde jeg ikke lavet det, jeg laver i dag, havde jeg nok været noget inden for scenekunsten. Spillet med i musicals eller teater, siger Pape og fortæller, at der altid har gemt sig en lille skuespiller i ham. En faktor han rent faktisk ser som afgørende, hvis man har forhåbninger om at være en dygtig politiker.

LÆS OGSÅ: Q til konservative: Er I SÅ desperate?

- Som politiker er det jo ikke skuespil, du laver, men du træder i samme omfang ud på den store scene. Og her er det vigtigt, at du kan performe og sætte dig op til en forsamling, der venter på at høre, hvad du har at sige, siger Søren Pape og forklarer, hvordan han som barn han med øjnene naglet til tv'et med Erhard Jakobsen på talerstolen allerede dér kunne fornemme parallellerne mellem skuespil og politik.

I dag banker Søren Pape Poulsens hjerte stadig for sang, dans og teater. Dog er han ikke længere selv aktiv på de bonede gulve. Noget, der ærger ham, men som der desværre ikke er tid til, når man sidder for bordenden for et politisk parti, fortæller han.

Søren Pape Poulsen har siden sidste år stået i spidsen de Konservative. Før det var han borgmester i Viborg kommune.

LÆS OGSÅ: Søren Pape stiller ultimative krav til regeringsgrundlag

LÆS OGSÅ: Mads Holger:Derfor er K i krise

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress