Af Ritzau - 05/10-16 16:08

Kvinde skal i fængsel for at lade mænd krænke sin datterKvinde skal i fængsel for at lade mænd krænke sin datter

54-årig får tillægsstraf på to år oven i dom på otte års fængsel for seksuelle krænkelser af datter.

storybild

En 54-årig kvinde er dømt for i flere tilfælde at lade mænd misbruge hendes mindreårige datter. Det skete blandt andet på færger til Norge og Sverige. Arkivfoto. (Billede: Free)

En 54-årig kvinde er i Vestre Landsret igen blev dømt skyldig for medvirken til seksuelle krænkelser af sin datter og er blevet idømt to års fængsel.

Dermed stadfæstede landsretten den dom, som Retten i Hjørring i april idømte hende.

Kvinden er i forvejen idømt otte års fængsel for medvirken til seksuelle overgreb mod sin mindreårige datter.

Sagen om de nye overgreb, der foregik om bord på færger til Ærø, Norge og Sverige, kom frem under retssagen mod moren og hendes daværende kæreste sidste år.

Ud over kvinden er en 52-årig mand blevet dømt i sagen. Han blev idømt tre et halvt års fængsel for to voldtægter af pigen om bord på færgeture fra Nordjylland til Norge og Sverige.

Det var også en stadfæstelse af byrettens dom.

Pigen, der i dag er 11 år gammel, har forklaret, at sexovergrebene på færgerne fandt sted, da hun var mellem seks og ni år gammel.

Krænkelserne om bord på færgerne til Norge og Sverige skete ifølge pigens forklaring på toiletter, mens moren ventede udenfor. Forinden havde hun forsynet pigen med et lyserødt håndklæde, som pigen lå på under akten.

Pigen har også fortalt, at hun har været udsat for overgreb på Ærøfærgen, men her er det ikke lykkedes anklagemyndigheden at sætte navne på de formodede krænkere.

Kvinden har nægtet sig skyldig og sagt, at pigen er blevet manipuleret af sin plejefamilie til at komme med beskyldningerne - en forklaring som hverken by- eller landsret altså troede på.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress