Af Lars Dinesen - 05/01-16 22:00

Demokrat vil vinde præsidentposten i USA med bankreformDemokrat vil vinde præsidentposten i USA med bankreform

Bernie Sanders vil erstatte renter med gebyrer for banker, som sætter penge i den amerikanske centralbank.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Mary Altaffer)

Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders vil ændre spillereglerne markant for den amerikanske centralbank, hvis hans drøm om at blive USA's næste præsident går i opfyldelse.

74-årige Sanders siger, at centralbanken ikke skal betale renter til finansielle institutioner, som har penge stående i centralbanken. Disse institutioner skal i stedet betale gebyr til "The Fed" for at have penge stående.

Hillary Clinton er klar favorit til at blive Demokraternes kandidat i valgkampen, mens Sanders ifølge målinger indtager en sikker andenplads - dog langt efter den tidligere udenrigsminister.

LÆS OGSÅ: Rival giver Hillary Clinton undskyldning for åben skærm

Sanders vil også forbyde, at bankchefer og chefer for andre finansielle institutioner kan sidde i centralbankens bestyrelse.

Den demokratiske senator fra Vermont kræver samtidig, at finansielle ratinginstitutter skal være nonprofitorganisationer, og de skal være uafhængige af børsen.

Sanders måtte kort før jul give rivalen Hillary Clinton en undskyldning for åben skærm, da en af hans medarbejdere uretmæssigt havde skaffet sig adgang til fortrolige oplysninger om Clintons valgkamp.

LÆS OGSÅ: Danmark topper igen liste over mest erhvervsvenlige lande

- Ikke alene undskylder jeg over for Clinton og håber, at vi kan samarbejde om en uafhængig undersøgelse.

- Jeg ønsker også at give mine tilhængere en undskyldning. Det er ikke den form for valgkamp, vi fører. Finder jeg ud af, at andre er involveret i dette, vil de også blive fyret, sagde Sanders 20. december.

LÆS OGSÅ: Er det her nøglen til danskernes lykke?

Hillary Clinton accepterede undskyldningen med en bemærkning om, at hun ikke tror, det er noget, som interesserer den amerikanske befolkning.

Den pågældende medarbejder blev fyret.

LÆS OGSÅ: Danmark stjæler fokus i stor tv-debat i USA

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress