28/02-16 12:14

Nepal gør Everest klar til sæsonen efter voldsom lavineNepal gør Everest klar til sæsonen efter voldsom lavine

Is-håndværkere vil fikse klatreruterne op ad Mount Everest, efter at en lavine hærgede bjerget sidste år.

storybild

Nepalesiske bjergbestigere og såkaldte isdoktorer gør klar til at forberede verdens højeste bjerg, Everest, på en ny klatresæson. (Billede: Free/Luca Galuzzi/creative Commons Attribution Sharealike 2.5/wikimedia Commons)

Næsten et år efter at et stort jordskælv satte gang i en dødelig lavine på Mount Everest i Nepal, går nepalesere i gang med at forberede bjerget på en ny klatresæson.

Otte erfarne "isdoktorer" og deres teams fremsagde søndag bønner ved foden af bjerget. Det skete, inden de begyndte turen mod base camp. Herfra skal de reparere de klatreruter, der går gennem Everests lumske isskred.

- Fra 7. marts vil ekspertgrupperne begynde at åbne ekspeditionsruter og reparere stiger og ræb til den kommende sæson, siger Nishan Shrestha til nyhedsbureauet AFP.

Shresta er direktør i firmaet Sagarmatha Pollution Control Committee, som håndterer ruterne på bjerget.

Nepal håber på, at bjergbestigere vil vende tilbage til verdens højeste bjerg i april-maj-sæsonen. Det vil give det fattige land en vigtig indtægtskilde tilbage.

Nepal har oplevet et fald i turismen, efter at et voldsomt jordskælv ramte landet i april sidste år. Næsten 9000 mennesker blev dræbt ved katastrofen.

Det var det jordskælv, der satte gang i rystelser i snemasserne på Everest og forårsagede en lavine. Den dræbte 18 mennesker i bjergets base camp.

Året før mistede 16 nepalesiske bjergbestigningsguider livet under et isskred.

De såkaldte isdoktorer er hver sæson de første på Everest. De benytter reb og stiger til at frembringe en rute over dybe sprækker i den konstant skiftende is, herunder det farlige Khumbu-isskred.

I efteråret forsøgte kun få bjergbestigere at nå toppen, men Nepal håber at se flere i foråret, hvor hundredvis af klatrere normalt tager udfordringen op.

Mount Everest er 8848 meter højt.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress