Af - 03/06-16 22:06

Kan du se hvorfor han er utilfreds med sit pas?Kan du se hvorfor han er utilfreds med sit pas?

Engelske Stuart Boyd har en bedre grund til at være utilfreds med sit pasfoto, end du nogensinde får.

storybild

(Billede: Manchester Evening News)

Personalet på paskontoret forsøger i øjeblikket at finde ud af, hvordan det kunne gå til, at en mand kunne ende op med et “Hitler-skæg” i sit pas.

Det var nemlig lige præcis dét, der skete for Stuart Boyd, da han bestilte et nyt pas, fordi han skal på ferie på Rhodos i juli. det skriver mirror.co.uk.

Da han fik taget pasfotoet var han nybarberet. Men da han efter en uges ventetid modtog det nye pas, havde en underlig skygge sneget sig ind under hans næse.

Skyggen får det til at se ud som om han har et lille skæg - og ikke et hvilket som helst skæg. Det er det lille overskæg som man forbinder med den afdøde nazi-leder Adolf Hitler.

Den chokerede mand har nu delt billedet på Facebook, hvor hans venner morer sig kosteligt over hans look. De kalder det blandt andet for “Heil-arious” og “al-Reich”.

Selv er Stuart ikke helt tilfreds.

- For Guds skyld! Jeg skal have det her i 10 år, og så kan de ikke engang gøre det ordentligt, siger han til Manchester Evening News.

Derfor har han nu kontaktet paskontoret, der vil udstede et nyt pas til ham.

- Kvinden var meget venlig og hjælpsom. Hun sagde, at de naturligvis ikke havde fået mig til at ligne Hitler med vilje, og hun bad mig om at sende passet tilbage, så de kunne lave et nyt.

Heldigt for Stuart, at han ikke skal ligne den afdøde nazi-leder de næste 10 år.

LÆS OGSÅ: Sjovt pasfoto går verden rundt: Hun skulle aldrig have taget hvid hijab på

LÆS OGSÅ: Rapper sammenligner Trump med Hitler

LÆS OGSÅ: VOLDSOMT: Malaco-konkurrence oversvømmet af racisme-memes

LÆS OGSÅ: Historikere: Hitler havde muligvis en meget lille penis

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress