Af - 28/01-16 07:36

Trodsede lægers dom efter 15 meters fald: Nu gør hun det igenTrodsede lægers dom efter 15 meters fald: Nu gør hun det igen

En ung, engelsk kvinde overlevede 15 meters fald fra hotelvindue, men fik at vide, hun ikke kunne få børn efter ulykken. Nu har hun igen trodset alle og er blevet mor.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik dig gennem galleriet for at se billeder af Amy sammen med sin mirakelbaby.

25-årige Amy Wigfull fra Goldthorpe i England er en levende solstrålehistorie. Først overlevede hun for tre år siden et 15 meter fald ned fra et hotelvindue i Malaga efter at være gået i søvne.

Og i sidste måned trodsede hun igen alle odds, da hun blev mor til en lille dreng - på trods af, at lægerne havde sagt, hun med stor sandsynlighed ikke ville kunne blive gravid eller i stand til at gennemføre en graviditet.

Dommen fik Amy på baggrund af, at hun som følge af ulykken brækkede sit bækken, der nu bliver holdt sammen af metalskruer.

Det skriver engelske Mirror.

Amy brækkede - ud over sit bækken - et håndled, en skulder og en ryghvirvel. Derudover havde hun fået en punkteret lunge og blødninger i hjernen og måtte lære at gå igen.

LÆS OGSÅ: Kvinde faldt gennem isen - blev reddet ved utroligt tilfælde

Men én ting var de fysiske mén - Amy var i første omgang lettet over at være i live. En anden ting var beskeden om, at hun aldrig ville kunne blive mor.

- Da lægerne sagde, det var usandsynligt, at jeg ville være i stand til at få børn, knuste det mit hjerte, fortæller Amy Wigfull, ifølge Mirror.

Men som bekendt gik det anderledes lykkeligt for Amy og hendes kæreste Andy, der den 29. december fødte lille Ralph ved kejsersnit.

- Nu hvor Ralph er her, føler jeg mig usandsynlig heldig. Jeg er i live, jeg har lært at gå igen og nu er jeg mor, siger hun til Mirror og tilføjer:

- Ralph er mit lille mirakel. Det virker næsten for utroligt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Jonas reddede 15-årig elev: Nu får han fortjent hyldest

LÆS OGSÅ: Smuk historie: Chris reddede kærestens liv med dette rørende brev


LÆS OGSÅ: Fantastisk nytår: Danske tvillinger født i hvert sit år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress