Af Ritzau - 18/11-16 13:15

Populære britiske tv-værter giver den gas i nyt showPopulære britiske tv-værter giver den gas i nyt show

Jeremy Clarkson er tilbage i nyt bilprogram. Programmet skal sende Amazon ind på streamingmarkedet.

storybild

Jeremy Clarkson og hans to medværter Richard Hammond (midten) og James May (til venstre) er klar med et nyt bilprogram. (Billede: Scanpix/Stefan Heunis)

En af verdens bedst betalte tv-værter er tilbage. Og der er fart over feltet, når Jeremy Clarkson får comeback i racerbilen. Han høster således strålende anmeldelser i sit nye bilprogram, der fik premiere natten til fredag.

Clarkson blev sidste år fyret fra det populære program Top Gear efter at have slået en af de ansatte på programmet.

Der er firmaet Amazon, der har givet ham en super eksklusiv kontrakt og et nyt bilprogram. Denne gang under navnet "The Grand Tour". Også denne gang har han de to medværter James May og Richard Hammond ved sin side.

Jeremy Clarkson skal ifølge flere britiske medie tjene op mod 90 millioner kroner om året over tre år som vært på det nye program.

The Guardian skriver om programmet, at det indiskutabelt er smukt og ud over det sædvanlige, mens tabloidavisen The Sun også roser programmets stil.

Anmeldelserne ligger samtidig op til, at fans af programmet Top Gear har noget at glæde sig til. For stilen skulle ligge meget tæt op af den stil, som Clarkson, May og Hammond stod for der.

Den stil fik mere end 350 millioner seere til at følge med i de tre bilentusiasters færden og gjorde programmet til et af de mest sete faktaprogrammer nogensinde på britiske BBC.

Efter fyringen af Clarkson har BBC haft svært ved at opnå lige så høje seertal, og de trofaste fans af programmet har svigtet.

Ejer og stifter af Amazon, Jeff Bezos, udtaler om The Grand Tour, at det bliver et meget, meget dyrt program at producere.

Amazon vil snart lancerer en ny streamingtjeneste i mere end 200 lande. Den skal tage kampen op mod tjenester som Netflix og HBO. Her er Jeremy Clarkson og hans følge udset til at være et af de store trækplastre.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress