24/08-15 10:00

En ny bombe er fundet og uskadeliggjort i BangkokEn ny bombe er fundet og uskadeliggjort i Bangkok

Politiet fik et tip om en bombe hos en mand i hovedstaden. Den er blevet fundet og uskadeliggjort, lyder det.

Politiet i Thailand oplyser mandag, at det har fundet og uskadeliggjort en bombe i hovedstaden Bangkok. Det sker en uge efter, at en eksplosion i en helligdom i byen dræbte 20 mennesker, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ: Bombemistænkt melder sig til thailandsk politi

- Vi har i eftermiddag (lokal tid, red.) modtaget oplysninger om en bombe i Sukhumvit 81. Jeg tog afsted for at undersøge sagen og fandt en stor bombe, siger lederen af politiets bomberydningstjeneste, Kamthorn Aucharoen, til Reuters.

Sukhumvit er en af Bangkoks vigtigste og travleste gennemkørselsveje.

LÆS OGSÅ: To mistænkt for Bangkok-angreb afhøres af politiet

- Bomben befandt sig i en bygningsarbejders bolig. Vi har nu deaktiveret bomben og vil sprænge den, tilføjer Kamthorn Aucharoen.

Politiet siger samtidig, at sporet er blevet koldt i jagten på den gerningsmand, der gennemførte det værste bombeangreb i Thailands historie. Myndighederne tvivler på, om den hovedmistænkte fortsat befinder sig i landet.

LÆS OGSÅ: Thailand: Ti var involveret i nøje planlagt Bangkok-bombe

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress