27/02-16 19:41; Opdateret: 27/02-16 20:13

Inder anklaget for gruppevoldtægt af dansker er dødInder anklaget for gruppevoldtægt af dansker er død

En af de ni indere, der er anklaget for at have voldtaget en dansk turist, er død i fængslet.

storybild

En 52-årig dansker blev i januar 2014 gruppevoldtaget af ni mænd. (Billede: Polfoto/Arkiv)

En af de ni mænd, der er anklaget for at have voldtaget en 52-årig dansker i New Delhi, kommer ikke for retten. Han er nemlig død.

Den 55-årige Shyam Lal har hævdet, at han var impotent og uskyldig, og derfor blev retssagen udskudt, mens påstanden blev undersøgt.

LÆS OGSÅ: 17-årig fra berygtet voldtægt i New Delhi er atter fri

Da der fredag blev holdt retsmøde i sagen, fremgik det ifølge India Today, at Lal var død i fængslet. Det er uvist, hvordan han kom af dage.

Dødsfaldet betyder, at der ikke længere er noget til hinder for, at sagen kan fortsætte, og det gør den ved et nyt retsmøde 3. marts.

Tre af de otte mænd, der er anklaget for gruppevoldtægten, der fandt sted i januar 2014, var mindreårige og skal derfor for retten ved en ungdomsdomstol.

LÆS OGSÅ: Voldsom voldtægt ryster Indien: To små børn voldtaget af fem mænd

LÆS OGSÅ: Sagde hun havde AIDS for at få dem til at stoppe

De fem øvrige er fængslet og stod umiddelbart til dødsstraf, hvis de bliver kendt skyldige.

Justitsministeriet har dog stillet den betingelse, at dødsstraf ikke kan komme på tale, hvis to danske betjente skal vidne i sagen, fordi Danmark ikke deltager i retsforfølgelse, hvis de anklagede risikerer dødsstraf.

LÆS OGSÅ: 47 danskere voldtaget i udlandet

Den 52-årige kvinde var faret vild efter at have besøgt Nationalmuseet i New Delhi og spurgte derfor en gruppe mænd om vej til sit hotel.

De røvede hende imidlertid og voldtog hende bagefter på skift, mens de truede hende med en kniv.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress