Af - 30/07-15 19:02; Opdateret: 30/07-15 19:12

Flere stukket ned under homoparade i JerusalemFlere stukket ned under homoparade i Jerusalem

Ultraortodoks jøde menes at stå bag knivangreb på homoparade i Jerusalem. Mindst seks meldes såret.

Bildstrecke im Grossformat »

Mindst seks mennesker er stukket med kniv ved den årlige parade for homoseksuelle i Jerusalem, oplyser israelsk politi og sundhedsarbejdere ifølge flere medier.

Mindst seks andre er såret, og af dem er to alvorligt såret, meddeler en læge fra redningstjenesten Magen David Adom, der er Israels svar på Røde Kors, skriver Reuters.

Det er det mest alvorlige angreb mod den årligt tilbagevendende begivenhed i Jerusalem.

LÆS OGSÅ: Putin laver 'straight pride'-flag

Den formodede gerningsmand er en ultraortodoks jødisk mand, siger en talsperson for politiet til Reuters, som imidlertid angiver antallet af sårede til fire.

- Jeg så en ung ultraortodoks, der stak alle i hans nærhed, siger et øjenvidne, Shai Aviyor, til den israelske tv-station Kanal 2.

- Vi hørte folk skrige, alle løb væk, og der var blødende mennesker på jorden, siger øjenvidnet.

LÆS OGSÅ: Tyrkisk politi bruger gas, kugler og vand mod homoparade

Det ultraortodokse jødiske miljø i Jerusalem er stærke modstandere af paraden, hvor bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede går i optog gennem gaderne.

Hvor Tel Aviv markedsfører sig selv som et fristed for homoseksuelle i Mellemøsten, består Jerusalem mere af indbyggere tilhørende de forskellige trosretninger i Israel.

LÆS OGSÅ: Copenhagen Pride til Jim Lyngvild: Du er homofobisk - og det gør os ked af det

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress