02/08-15 17:18

Der er ingen forbindelse mellem nye vragdele og MH370Der er ingen forbindelse mellem nye vragdele og MH370

Først troede man, at nye vragdele var fra en dør, så var det vraggods, og nu afblæses meldingerne helt.

storybild

(Billede: Polfoto)

Lokale på den lille franske ø Reunion øst for Madagaskar har de seneste dage gennemgået øen for nye vragdele, som kan stamme fra det fly, der forsvandt på vej fra Kuala Lumpur til Beijing tilbage i 2014.

Søndag var meldingen, at der var blevet fundet nye vragdele fra det forsvundne Malaysian Airlines-fly MH370, men det afblæser efterforskere nu.

LÆS OGSÅ: MH370 mystik: Ny vragdel er skyllet op på ø

LÆS OGSÅ: Undersøgelse af vingeflap kan give vigtige ledetråde

- Det stammer faktisk fra en stige, det er ikke en dør, siger Azharuddin Abdul Rahman, som er chef for malaysisk luftfart og befinder sig i Frankrig for at undersøge den vingedel, man fandt tidligere på ugen.

Først var der forlydender om, at det var en dør fra et fly, som blev fundet søndag, men det viser sig nu at være helt forkert.

Det er aldrig opklaret, hvad der blev af Malaysian Airlines-flyet MH370, dets 239 passagerer og besætningen, men måske kan de nyligt fundne vragdele kaste nyt lys over ulykken.

LÆS OGSÅ: Stempel bekræfter: Vragdel er vingestykke fra Boeing 777

LÆS OGSÅ: Vragrester fra fly fundet i det Indiske Ocean

Flyet forsvandt i marts 2014, og uvisheden om passagerernes skæbne har været hård for de efterladte.

Et australsk ledet eftersøgningshold har de seneste 16 måneder uden held ledt efter flyet i den sydlige del af Det Indiske Ocean.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress