05/08-15 09:23

Politi undersøger mulig bombe i Oslo - vagt er skudtPoliti undersøger mulig bombe i Oslo - vagt er skudt

Bombeeksperter undersøger en bombelignende genstand, efter at en vagt er blevet skudt og såret.

Norsk politi har afspærret et større område ved universitetet i Oslo, efter at man natten til onsdag har fundet en bombelignende genstand på et sted, hvor en vagt er skudt og såret.

Vagten er ikke alvorligt såret. Han meldte selv til politiet klokken kvart i tre, at han var ramt af skud.

- Vi glæder os over, at han ser ud til at have det godt. Han er på sygehuset, hvor han får videre behandling, siger kommunikationschefen hos vagtfirmaet Nokas, hvor han arbejder.


Bombeeksperter fra politiet er i gang med undersøgelser af en genstand, som blev fundet på universitetsområdet.

- Genstanden har et udseende, som ifølge dem, som fandt den, kunne se ud som en bombe. Den blev fundet på det sted, hvor der var en skudepisode i nat, siger operationsleder Vidar Pedersen til nyhedsbureauet NTB.

Den vagt, som i nat blev ramt af skudt, bar en skudsikker vest, og han er ikke alvorligt såret.

- Vagten blev skudt af to personer, som stak af fra stedet, oplyste politiet klokken 3.15 i nat.

Det er anden gang på under et år, at en vagt på universitetsområdet er blevet udsat for angreb.

I november blev en vagt passiviseret af mindst to gerningsmænd med strømpistol, kniv og reb. Siden har vagtselskabet besluttet at vagterne skal bære sikkerhedsveste.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress