02/08-15 19:45

Endnu en amerikaner mistænkes for løvedrab i AfrikaEndnu en amerikaner mistænkes for løvedrab i Afrika

Embedsmænd i Zimbabwe har været i arkivet og fundet en sag om løvedrab fra april. En amerikaner er mistænkt.

storybild

(Billede: Polfoto)

Endnu en amerikaner mistænkes for ulovligt drab på en løve i Zimbabwe, hvor tandlægen Walter Palmers skuddrab på løven Cecil i juli har udløst globalt raseri på sociale medier.

Det oplyser landets dyre- og nationalparksmyndigheder.

Historien om Cecil har ført til yderligere fokus og debat om de kontroversielle storvildtjagter i det afrikanske land, som netop har strammet jagtreglerne.

Regeringen skriver i en udtalelse søndag, at safariarrangøren Headman Sibanda er blevet anholdt for at bryde loven.

Det er en af Sibandas kunder, en amerikaner ved navn Jan Casmir Sieski, som mistænkes for i april at have skudt en løve uden tilladelse.

- Headman Sibandas sag udspringer af, at en løve blev skudt af en anden amerikaner i april, siger Caroline Washaya-Moyo, en talskvinde fra dyre- og nationalparksmyndighederne.

Mediehistorier lørdag, om at Cecils bror Jericho også var skudt og død, har parkmyndigheden Zimpark søndag dementeret.

- Løven Jericho er stadig i live, og den bliver overvåget af Brent Stapelias fra et forskningsprojekt om løver, skriver Zimpark.

Zimbabwe strammede forleden reglerne for jagt på storvildt, så løver, leoparder og elefanter ikke længere må jages i områder uden for nationalparken Hwange.

Man har også vedtaget forbud mod jagt med bue og pil, som var den jagtmetode, Walter Palmer brugte til at nedlægge Cecil, inden det halvdøde dyr senere blev skudt med en riffel.

Undtagelser fra forbuddet mod bue og pil skal indhentes i form af skriftlig tilladelse fra Zimparks chef, og der skal samtidig være personale fra parken med på jagten.

Zimbabwes miljøminister, Oppah Muchinguri, har krævet Palmer udleveret til retsforfølgelse i det afrikanske land.

Torsdag meddelte Det Hvide Hus, at man har modtaget 100.000 underskrifter fra borgere, der ønsker, at USA skal udlevere tandlægen.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress