Af - 22/10-16 11:06; Opdateret: 22/10-16 14:08

Bevæbnet mand får belgisk politi til at evakuere centerBevæbnet mand får belgisk politi til at evakuere center

Et belgisk supermarked er evakueret på grund af en bevæbnet mands tilstedeværelse.

Et belgisk butikscenter blev lørdag evakueret, efter at en eller flere mænd havde truet eller affyret våben.

Der er ikke umiddelbart rapporter om tilskadekomne ved episoden i butikscenteret, som ligger i Chatelineau, 50 km syd for Belgiens hovedstad, Bruxelles.

Det skriver det belgiske nyhedsbureau Belga og den britiske avis The Independent.

- Der er ikke umiddelbart tegn på, at manden er tilknyttet terrorisme, skriver medier i Bruxelles.

Lokale rapporter siger, at op til tre bevæbnede mænd forsøgte at stjæle smykker i butikscenteret Cora.

- Der blev affyret skud fra et kalasjnikovgevær, siger borgmester Daniel Vanderlick til nyhedsstationen RTL.

Der er modstridende rapporter om antallet af personer, som var involveret i episoden. En politikommissær, Eric Debrabander, siger, at "adskillige bevæbnede personer var involveret i et røveriforsøg mod guldsmeden Histoire d'Or.

Hele området er evakueret og afspærret.

Episoden kommer, få dage efter en mand bevæbnet med en kniv tog 15 personer som gidsler i et supermarked i Bruxelles-forstaden Forest. Denne episode var ifølge myndighederne et fejlslagent røveriforsøg. Ingen kom noget til.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress